Ny test af luftrensere afslører store forskelle i kapacitet

Ny test af luftrensere afslører store forskelle i kapacitet

Lydniveauet i dB måles i en meters afstand. Foto: Redshift Photography
Lydniveauet i dB måles i en meters afstand. Foto: Redshift Photography
Skift af filter bedømmes som en del af brugervenligheden: Foto: Redshift Photography
Skift af filter bedømmes som en del af brugervenligheden: Foto: Redshift Photography
Menuer og betjeningselementer bedømmes som en del af brugervenligheden: Foto: Redshift Photography
Menuer og betjeningselementer bedømmes som en del af brugervenligheden: Foto: Redshift Photography
Instrumentet opstilles for at måle volumen ren luft. Foto: Redshift Photography
Instrumentet opstilles for at måle volumen ren luft. Foto: Redshift Photography
Standardiseret pollen og støv anvendes til at teste luftrenserens ydeevne. Foto: Redshift Photography
Standardiseret pollen og støv anvendes til at teste luftrenserens ydeevne. Foto: Redshift Photography
Luftrenserens evne til at reducere mængden af partikler i luften måles i 20 minutter. Foto: Redshift Photography
Luftrenserens evne til at reducere mængden af partikler i luften måles i 20 minutter. Foto: Redshift Photography
Mængden af partikler, som skal spredes i rummet, måles inden testen. Foto: Redshift Photography
Mængden af partikler, som skal spredes i rummet, måles inden testen. Foto: Redshift Photography
Laboratorietest

Testfaktas laboratorietest af luftrensere til mellemstore rum viser store forskelle i evnen til at rense luften – trods ligeværdig ydeevne ifølge producenternes information. I alt er 13 modeller fra det europæiske marked testet og sammenlignet i forhold til evnen til at eliminere luftforurening og allergene partikler.

Laboratorietest
Testfakta Research
Testfakta Research Udgivet: 9 dec, 2020

Luftrenseren bliver et stadig mere almindeligt indslag i boligen, og  producenternes udbud af produkter vokser hurtigt. Det samme gør løfterne om luftrensernes ydeevne, ofte deklareret med komplicerede tekniske benævnelser og forkortelser, som er svære at forstå for en almindelig forbruger. Fraværet af en ensartet og letforståelig måde at deklarere kapacitet og ydeevne på gør det svært at sammenligne og finde det rigtige produkt i markedets udbud.

Testfakta har på opdrag fra den sydkoreanske producent Coway testet og sammenlignet et udvalg af 13 luftrensere med en deklareret kapacitet til mellemstore rum, svarende til 250-350 kubikmeter ren luft pr. time - i branchen benævnt som CADR (Clean Air Delivery Rate).
Testene er udført i henhold til en standardprotokol ved to uafhængige laboratorier i Storbritannien - SGS IBR og Intertek. Fokus har været luftrenserens evne til at rense luften for allergene partikler som pollen og fint støv. Målingerne er udført, når luftrenserne har kørt på maksimal effekt og ved den effektindstilling, som ikke medfører et forstyrrende lydniveau.

[PDF]

Ifølge Asthma and Allergy Nordics retningslinjer bør en luftrenser klare at rense luften i et rum mindst to gange i timen. For at klare et mellemstort rum 50 kvadratmeter, med en loftshøjde på 2,4 meter, kræver det en kapacitet på mindst 240 kubikmeter ren luft i timen. Med tanke på, at luftrenseren ofte står i et soveværelse, er det vigtigt, at den kan levere ren luft ved et lydniveau, som ikke er forstyrrende. Ifølge WHO starter grænsen for søvnforstyrrende baggrundslyd allerede ved 30 dB, cirka som et svagt vindsus. I vores målinger er vi gået ud fra et lydniveau på 37 dB så tæt som en meter fra luftrenseren, hvilket svarer til cirka 30 dB på to meters afstand.

— De fleste luftrensere har en trinvis effektindstilling, og vi var derfor tvunget til at måle ved hvert trin for at finde den indstilling, der gav 37 dB eller nærmest under, siger Stephen Higgins, der er ingeniør hos Intertek.
Ved maksimal effekt var der en forskel på omkring 10 dB i lydniveau. Det lyder måske ikke af meget, men i realiteten betyder det næsten en fordobling i oplevet lydniveau. En luftrenser, som ligger på omkring 60 dB, lyder altså dobbelt så højt i vores ører, sammenlignet med en på 50 dB, fortsætter Stephen Higgins.

Trods en på papiret ligeværdig kapacitet viste testen store forskellige i luftrensningsevne. De bedre luftrensere klarede at producere 170-180 kubikmeter ren luft allerede ved 37 dB, hvilket er markant mere, end hvad den dårligste klarede ved maksimal effekt og et lydniveau tættere på 50 dB.

Rensningskapaciteten for partikler styres meget af filterets overflade, hvilket forklarer, hvorfor filtrene er plisserede som en harmonika. Men også typen af filter spiller ind. Ud over en form for HEPA-filtre har visse producenter også aktivt kul, som fjerner gasformige stoffer og dufte, eller en ioniserende teknik, der gør, at partiklerne lettere fæstner i filteret.

— I luftrensningstesten har vi anvendt både støv og pollen for at dække et bredt spektrum af partikelstørrelser med forskellige egenskaber. De mindste partikler måler ned til 0,5 mikrometer og svarer til finere støv eller luftforurening i bymiljøer. I resultatet kan vi se helt tydelige forskelle i filterteknik, hvor visse fabrikater har sværere ved at fange de mindre partikler, siger Simon Harkis, der er laboratoriechef hos SGS IBR.

Fire fabrikater udmærker sig som bedre end de øvrige – Coway, Vax, Philips og Winix. Samlet set er Coway bedst takket være en meget høj ydeevne i forhold til støv og finere partikler, begge ved 37 dB og ved maksimal effekt.
 

Fakta om testen

Testfakta Research har på opdrag fra den koreanske producent Coway gennemført en sammenlignende laboratorietest af luftrensere til mellemstore rum. Formålet med testen er at sammenligne ydeevne for et repræsentativt og sammenligneligt udvalg af luftrensere på det europæiske marked.

Testudvalget er valgt af Testfakta Research og omfatter modeller fra de større varemærker på det europæiske marked. Kapacitetsmæssigt repræsenterer udvalget mellemsegmentet af luftrensere. Mellemsegmentet defineres som luftrensere med en deklareret kapacitet på CADR250-350 kubikmeter i timen, svarende til en rumflade på 50-70 kvadratmeter2.
Eftersom der ikke findes en ensartet måde at deklarere værdien på, varierer kapacitetsangivelserne mellem de valgte produkter. Nogle angiver kvadratmeter og andre kapacitet i kubikmeter. Kubikmeter kan henvise kun til luftstrømmen, eller hvordan de faktisk renser luften for skadelige partikler.
Samtlige luftrensere i udvalget suger ved hjælp af en mekanisk blæser den forurenede luft ind gennem forskellige typer af filter, som fjerner partiklerne i luften. En del produkter har også andre rensningsteknikker som ionisering og UV-lys.

1CADR (Clean Air Delivery Rate) er et etableret kapacitetsmål i branchen og angiver luftrenseren evne til at rense luften for partikler.
2Beregnet ud fra et rum med en loftshøjde på 2,4 meter, og at luften i rummer renses mindst to gange pr. time.

Laboratorietesten er udført af Intertek Testing & Certification og SGS-IBR Laboratories i Storbritannien. Evaluering af brugervenlighed og måling af lydnvieau ved Intertek og måling af luftrensningskapacitet ved SGS-IBR. Testprotokollen bases på officielle krav og retningslinjer og er udarbejdet i samråd med udførende laboratorier.

Følgende luftrensere blev testet:

  • Coway AP-1220B

  • Philips AC2889/10

  • Blueair Classic 280i

  • Mi (Xiaomi) 2H AC-M9-AA

  • Woods AL 310 / ELFI 300

  • Rowenta Pure Air Genius PU3080

  • Sharp UA-PG50E-W

  • Stadler Form Roger Little

  • Dyson TP04

  • Vax AC02AMV1

  • Soehnle AirFresh Clean Connect 500

  • Alfda ALR300 Comfort

  • Winix WACU300

Samtlige modeller er aktuelle og sælges på det europæiske marked. Electrolux, som er en stor aktør inden for luftrensere, tilbyder ikke længere nogen luftrenser i mellemsegmentet. Den tidligere model EAP300 er udfaset og er ikke længere tilgængelig på markedet.

Laboratorietesten omfatter følgende momenter:

A. Målinger ved 37 dB, eller nærmest under 37 dB:

  • Luftrensningskapacitet for pollen og støv

  • Lydniveau (instrumentel måling)

  • Energiforbrug

B. Målinger ved maks. effekt:

  • Luftrensningskapacitet for pollen og støv

  • Lydniveau (instrumentel måling)

  • Energiforbrug

C. Brugervenlighed

  • Udskiftning og rengøring af filter

  • Display og menuer

  • Betjeningselementer og eventuel fjernbetjening

  • Programmering og indstillinger

Luftrenserens evne til at rense luften er testet i henhold til teststandard ANSI/AHAM AC-1-2015. I testen måler man luftrenserens evne til at eliminere forskellige typer partikler (støv og pollen) fra luften i et rum. Rensningskapaciteten angives i CADR (Clean Air Delivery Rate), som viser luftrenserens kapacitet udtrykt i kubikmeter ren luft pr. time.

Hvor mange kvadratmeter luftrenseren klarer, afhænger af rensningskapaciteten (CADR) sammenkoblet med, hvor mange gange i timen rummets luftvolumen bør renses. I henhold til det nordiske Astma og Allergiforbund bør en luftrenser til soveværelset rense luften to gange i timen. Et soveværelse på 25 kvadratmeter og en loftshøjde på 2,4 meter har en volumen på 60 kubikmeter. For at kunne rense luften bør luftrensningskapaciteten (CADR) derfor ligge på mindst 120 kubikmeter i timen. Ønsker man, at luften i rummet skal renses tre, fire eller fem gange i timen (som en del producenter og forhandlere anbefaler), skal luftrenseren have en tilsvarende større kapacitet.

Lydniveauet er et vigtigt aspekt, eftersom luftrenseren ofte anvendes til at rense luften i soveværelset. Ifølge Allergiforbundets retningslinjer skal luftrenserens rensningskapacitet sættes i relation til lydniveauet. Allergiforbundet angiver, at lydniveauet i et soveværelse ikke bør overstige 30 dB(A), hvilket er på linje med WHO’s grænse for søvnforstyrrende baggrundslyd.

I testen er luftrenserens ydeevne målt ved 37 dB(A) samt fuld effekt. Inden målingerne er lydniveauet målt ved samtlige effektindstillinger for at finde det effektniveau, som ligger nærmest under eller på 37 dB. Måling af lydniveau er foretaget i et kontrolleret laboratoriemiljø. Målingerne udføres 1 meter fra luftrenseren og fra alle vinkler (den gennemsnitlige værdi angiver luftrenserens lydniveau). 37 dB(A) svarer til 30 dB(A) fra lidt over 2 meter, hvilket kan være en rimelig afstand i et normalstort soveværelse på cirka 10 m2.

De fleste luftrensere har en relativt lav effekt (W), men eftersom de tænkt til at køre mere eller mindre kontinuerligt, er effektforbruget alligevel vigtigt. Effektforbruget er målt ved den indstilling, som giver 37 dB(A), og ved maksimal effekt.

I bedømmelsen af brugervenlighed indgår blandt andet skift af filter, indstillinger samt betjeningselementer, display og menuer. Bedømmelsen er udført af eksperter på laboratoriet.

Visse luftrensere renser luften ved hjælp af almindelige filtre og ionisering. Ionisering indebærer, at partiklerne i luften lades negativt og derefter fæstner på en positivt ladet metalplade inde i luftrenseren. Hvis en ioniserende luftrenser ikke bare lader partiklerne, men også selve luften, dannes der ozon. Over visse grænseværdier indebærer ozon en sundhedsfare. Den gældende grænseværdi for ozon (EU’s retningslinjer) er 0,055 ppm (parts per million). Laboratoriet har målt forskellen i ozonindhold mellem indgående og udgående luft fra de forskellige luftrensere. Ingen af de testede luftrensere udledte ozon over den gældende EU-anbefaling (0,055 ppm).

Måleresultaterne fra testen er tolket i samråd med laboratoriet. Bedømmelsen er foretaget på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst, baseret på laboratoriets testresultat. Bedømmelse under 6 gives kun, hvis ydeevnen er dårlig eller dårligere, end hvad man kan forvente af denne type produkt.

Bedømmelsen fra de forskellige delmomenter er vægtet sammen til en samlet bedømmelse med følgende vægt:

Målinger ved 37 dB, eller nærmest under 37 dB: 45 %

  • Luftrensningskapacitet for pollen og støv 67 % (33+33 %)

  • Lydniveau (instrumentel måling) 22 %

  • Energiforbrug 11 %

Målinger ved maks. effekt: 45 %

  • Luftrensningskapacitet for pollen og støv 67 % (33+33 %)

  • Lydniveau (instrumentel måling) 22 %

  • Energiforbrug 11 %

Brugervenlighed 10 %

  • Udskiftning og rengøring af filter 50 %

  • Display og menuer 17 %

  • Betjeningselementer 17 %

  • Programmering og indstillinger 17 %

TABLE OF TEST RESULTS

Fler nyheter

Laboratorietest

Store forskelle i test af vintersko til børn

Ingen kan lide at have våde og kolde fødder. Men hvilke vintersko holder børnenes fødder tørre og varme gennem regn og sjap? Testfakta har testet det.

Laboratorietest

Bedste og dårligste tv-køb før fodbold-VM

Har du tænkt dig at købe et nyt tv før sommerens sportsevents eller Fællessang på Skansen? Så bør du lige kaste et blik på Testfaktas test. Ét apparat begynder at hakke, når der panoreres med kameraet.

– At se fodbold på sådan et tv ville være uudholdeligt, siger laboratoriets ekspert.

Overlegen vinder i test af syv espressomaskiner

God og smagfuld – eller som en tynd kop brygget kaffe. Selvom der bruges præcis de samme kaffebønner, bliver espressoen forskellig. Testfakta har testet syv automatiske kaffemaskiner. 

Laboratorietest

Skummadrassen udfordrer boksmadrassen

Glem teenageårenes tynde skumgummimadras, som i dag kun hentes frem, når børnene har pyjamasparty. En ny generation af ergonomiske skummadrasser leverer en ergonomi på niveau med de klassiske boksmadrasser, viser Testfaktas opdragstest.

Sammenlignende laboratorietest af kufferter på det nordiske marked

Håndtag, der går af, og hjul, der går i stykker – en defekt kuffert kan virkelig ødelægge feriestemningen. Vi har testet syv forskellige kufferter, og den store forskel er, hvor robuste de er.

Pulserende lys får håret til at falde af

Glatte ben uden barbering, smerte eller cremer, der griser? IPL-teknologien anvender lys til at fjerne hår med. Men virker teknologien, og hvilket apparat er bedst? Testfakta har testet seks apparater og sammenlignet resultaterne.

Laboratorietest

Sådan undgår du at komme i modvind, når du køber ny luftrenser

Allergi eller ej – et godt indeklima bliver mere og mere vigtigt. En luftrenser kan gøre en stor forskel, men producenternes kapacitetsmål er ofte svære at tolke, og det er ikke let at sammenligne forskellige fabrikater.

Laboratorietest

Den bedste barberskraber, der giver en glat hud

Noget af det vigtigste, en barberskraber skal kunne er at give en tæt og skånsom barbering, der ikke irriterer eller skader huden. I Testfaktas omfattende laboratorietest har man testet otte forskellige barberskrabere på 21 forsøgspersoner, og her har man sammenlignet barberbladenes skarphed og holdbarhed.
 

Laboratorietest

Robotstøvsugere - så godt gør de rent

Hav ikke for høje forventninger, når du køber en robotstøvsuger, og vælg modellen med omhu. Testfaktas test af syv forskellige mærker viser, at der er meget stor forskel på, hvor gode de er til at gøre rent.

Laboratorietest

Store forskelle på luftrensere i Testfaktas test

En god luftrenser kan forbedre luftkvaliteten betydeligt – både derhjemme og på jobbet. Men der er stor forskel på, hvor godt luftrenserne faktisk renser luften. Det viser Testfaktas omfattende laboratorietest.

Laboratorietest

Kun ét vaskemiddel fjerner alle typer pletter

Næsten alle mærker må give op over for en eller flere typer pletter. Det viser en stor laboratorietest af flydende vaskemidler som Testfakta Research udført på vegne af producenten Unilever.

Laboratorietest

Smart børste bedst til plak og tandkød

Tandlægen råder ofte folk til at skifte til eltandbørste. Men hvor meget bedre bliver det med en eltandbørste, og er der nogen forskel på de forskellige modeller? Testfakta Research har testet seks forskellige modeller i premiumklassen. Resultatet bekræfter tandlægens råd, men viser også, at visse modeller er klart mere effektive end andre.

Laboratorietest

Klassiker vinder overlegent i test

Det er værd at bruge et par ekstra kroner på en klassisk mærkevaresaks, viser Testfaktas test. Flere andre modeller klipper dårligt, allerede som nye og forringes hurtigt af slitage.

Laboratorietest

Puden lige så vigtig for søvnen som sengen

En god hovedpude er lige så vigtig for nattesøvnen som en god seng. Men det er svært at vide, hvad man får, når man køber hovedpude. Testfakta har testet otte forskellige mærker.

Laboratorietest

Træt af flade batterier

Testfakta Research har i en laboratorietest sammenlignet kapacitet og levetid på markedets mest gængse AA-batterier. Testen viser, at de gode fabrikater har 20 til 40 procent bedre kapacitet, afhængigt af anvendelsesområde.

Om Testfakta

Sedan 2001 har Testfakta underlättat köpbeslut och påverkat tillverkare genom oberoende tester, guider och journalistik.

Läs mer om Testfakta här.