Pandelamper – ustabile lyskilder i efterårsmørket

Pandelamper – ustabile lyskilder i efterårsmørket

Pandelamper i testet.
Pandelamperne udsættes for regnsimulering for at kontrollere vandtætheden – Foto Lightning Lab
Efter regnsimuleringen analyseres produkternes funktion – Foto Lightning Lab
Analyserne af pandelamperne udføres i et fotometristudie, hvor alt er mørklagt. – Foto Lightning Lab Billede 21: I fotometristudiet
: I fotometristudiet udføres forskellige analyser af lysstyrke og -stråle. – Foto Lightning Lab
Laboratorietest

Efterårsmørket er en udfordring for alle, som gerne vil bevæge sig frit rundt udendørs. Testfaktas store laboratorietest af pandelamper afslører ekstreme effektfald, som øger risikoen for, at det bliver mørkt på løbeturen eller turen med hunden. Derudover passer producenternes angivne rækkevidde i meter sjældent.

Laboratorietest
Håkan Lövström Udgivet: 21 Dec, 2022
Läs senare

Efteråret og vinteren er lig med mørke. Motionsløbere, cyklister og andre friluftsentusiaster ved, hvor vigtigt det er at have en rigtig god pandelampe. Og dette efterår er det mere aktuelt end nogensinde, hvor høje elpriser tvinger idrætsforeninger og kommuner til at reducere tiden, hvor eloplyste stier rent reelt er oplyste.

Testfakta har givet det akkrediterede laboratorium LightingLab i Veszprem, Ungarn, til opgave at teste otte forskellige pandelamper til under 800 kroner.

I et første testmoment måles pandelampernes rækkevidde. Det vil sige, på hvor lang afstand kan pandelampen lyse en flade op. I dette tilfælde med 0,25 lux, hvilket svarer til fuldmånens lys en klar nat, iht. ANSIs (American National Standards Institute) retningslinjer for deklarering af rækkevidde.

Resultatet viste, at mange producenter overdriver rækkevidden, og i visse tilfælde ganske meget. Jula angiver fx, at deres pandelampe af mærket Anslut har en rækkevidde på 400 meter. I laboratoriet opnår den dog kun mellem 27 og 94 meter, afhængigt af zoomens indstilling. Til forskellige anvendelsesområde kan det være praktisk at ændre på lyskeglen bredde. Det faktum, at Anslut er den eneste pandelampe i gruppen, som har en zoomfunktion, gør det svært at bedømme helheden.

Andre pandelamper med en smal lyskegle har meget længere rækkevidde. Den længste rækkevidde har Ledsavers fra Kjell & Company, som lyser 143 meter med en smal lyskegle.

 

– Vi så meget store forskelle i lysstyrke og lysfordeling mellem de forskellige pandelamper. Man skal tænke på, at de mere lysstærke pandelamper med smalle og intensive lysstråler kan blænde meget mere end en pandelampe med en velkonstrueret optik, som spreder lyset på en bedre måde, siger testleder Ferenc Szabó fra LightingLab.

[PDF]

Lyskeglens bredde og længde er vigtige parametre, men bliver også lidt af et kompromis. Hvis du skal se på lidt længere afstand, kan du ikke se, hvor du sætter fødderne i mørket. Flere producenter har løst dette med dobbeltlygter: En lygte til nærområdet, som lyser mere nedad, og en, der lyser op på længere afstand.

I et andet testmoment har man målt lysstyrkens forandring i batteritiden. Testene viser, at de fleste pandelamper lyser allerstærkest, lige når man tænder for dem. Derefter aftager effekten hurtigt for derefter successivt at falde mod nul.

– Den samlede lyseffekt, eller lumen, er højest, lige når pandelamperne tændes. Derefter falder lumen i forskellig takt, afhængigt af opvarmningen af lysdioderne og kvaliteten af batteriet, siger testleder Ferenc Szabó fra LightingLab.

Asaklitts pandelampe viste et ekstremt effektfald – omend fra et meget højt niveau. Efter 30 sekunder målte man 1586 lumen, som efter yderligere 1,5 minut var nede på 504 lumen, to tredjedele af lysstyrken var altså forsvundet på et par minutter.

To af pandelamperne mistede mindre effekt, nemlig de to testvindende pandelamper fra Silva og Lumonite. Silva klarede at lyse med en stabil lysstyrke i hele fem timer, hvilket var klart længst af alle pandelamperne. Lumonite viser en meget stærk lysstyrke i omkring 2 timer.

Andre med stærkere lysstyrke, som Petzl, klarede kun at lyse cirka en time, og det med et ganske stort effektfald i batteritiden.

Hvis man har aftjent sin værnepligt for længe siden eller har anvendt tidligere tiders pandelamper, vil man huske, at synsfeltet i mørke kun rakte et par meter fremad.
Pandelamperne i vores test oplyser et felt, der er tre meter bredt og lyser 10 meter fremad med god lysstyrke. I de fleste tilfælde med mere end 15 lux, hvilket plejer at være en form for referenceværdi for oplyste motionsstier.

Ferenc Szabó fra LightingLab sender også en advarsel til de, der bruger disse meget lysstærke pandelamper.

– De mere lysstærke pandelamper med smalle og intensive lysstråler kan blænde bilførere, andre cyklister eller fodgængere og forårsage ulykker.

Test af pandelamper

Testfakta Editorial har givet det ungarske laboratorium LightingLab Calibration Laboratory Ltd til opgave at gennemføre en sammenlignende test af pandelamper.

Følgende pandelamper blev testet:

  • Silva Cross Trail 7R 600 lm
  • Olight H17S 600 lm
  • Petzl Swift RL Lamp 900 lm
  • Asaklitt Pannlampa 500 lm
  • Biltema Pannlampa LED 300 lm
  • Lumonite Vector 493 lm
  • Ledsavers Pannlampa 1000 lm   
  • Anslut Pannlampa LED 600 lm                                                                                                                                 

Pandelamper til udendørsaktiviteter under 800 kr.

Testen omfatter følgende momenter:

  1. Lampens lysstyrke (lumen)
  2. Batterikapacitet
  3. Lysstyrkens forandring i batteritiden (lumen)
  4. Lysets rækkevidde og styrke (lux)
  5. Lyskeglens bredde (meter) og lysstyrke (lux) ved en afstand på 10 meter
  6. Håndterbarhed
  7. Modstandsdygtighed mod stød (faldtest)
  8. Modstandsdygtighed mod vand (regntest)

 

  1. Pandelampens lysstyrke

Pandelampen lysstyrke (lumen) måles i direkte forbindelse med lyskilden (pæren) og med pandelampen indstillet på maksimal lyseffekt. Lysstyrken registreres hvert sekund, fra pandelampen tændes, til den slukker eller ikke længere giver stabilt lys. *

 

  1. Batterikapacitet

Lygtens batteritid ved maksimal lyseffekt måles, fra lygten tændes, til pandelampen slukker eller ikke længere giver stabilt lys.

 

  1. Lysstyrkens forandring i driftstiden

Lysstyrkens forandring i batteritiden registreres for hvert sekund. *

 

*De fleste af pandelamperne har brug for lidt tid for at opnå et stabilt lys. Lysstyrken, når pandelampen tændes, er ofte betydeligt højere, end efter et par minutters driftstid. De fleste pandelamper i testen havde en successiv eller trinvis svækkelse af lysstyrken i batteritiden.

 

  1. Lysets rækkevidde og styrke

Lysets rækkevidde er en kombination af pandelampens lysstyrke, og hvordan pandelampen koncentrerer lyset. Jo mere koncentreret lyskegle, desto længere rækkevidde. Mængden af lys, der rammer et punkt på en væg på en vis afstand, måles i lux, hvor 1 lux svarer til en lumen pr. kvadratmeter. 0,25 lux svarer cirka til, når en flade lyses op af fuldmånens skær.

 

  1. Lyskeglens bredde (meter) og lysstyrke (lux) ved en afstand på 10 meter

Lyskeglens bredde på 10 meters afstand og den gennemsnitlige lysmængde i det oplyste område (lux). Dette beregnes ud fra bredden på lyskeglen, hvor pandelampen giver mindst 70 procent af det maksimale lysflow. Dette kan sammenlignes med oplyste motionsstier, som plejer at have en belysningsstyrke i jordhøjde på ca. 15 lux.

 

  1. Håndterbarhed

Laboratoriet bedømmer komforten (hvordan de sidder på hovedet), hvor enkle de er at forstå og bruge, samt hvor enkle de er at oplade.

 

  1. Modstandsdygtighed mod stød (faldtest)

Pandelamperne slippes kontrolleret fra en højde på 1,80 meter mod en asfalteret flade, seks gange fra forskellige vinkler. Efter faldtesten kontrolleres funktionaliteten, og pandelamperne inspiceres for eventuelle skader.

 

  1. Vandbestandighed (regntest)

Pandelamperne placeres på en rustfri rist og udsættes for et 10 minutter langt brusebad, der svarer til middelintensiv regn. Efter regntesten kontrolleres pandelampernes funktionalitet.

 

Tolkning og bedømmelse

Resultaterne fra de forskellige testelementer er bedømt på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. I den samlede bedømmelse er delbedømmelsen fra de forskellige testmomenter vægtet sammen med følgende vægt:

 

  • Lysegenskaber (testparametre 1, 3, 4 og 5) 40 %
  • Batteritid (2) 20 %
  • Håndterbarhed (6) 20 %
  • Holdbarhed og vandbestandighed (7 og 8) 20 %

TABLE OF TEST RESULTS

Facebook Comments

Fler nyheter

Laboratorietest

Laboratorietest afslører store forskelle på bleer

En god ble skal holde barnets numse så tør som muligt, må ikke lække og skal helst slippe luft igennem. Hvor gode er de forskellige mærker på markedet, og kan det betale sig at betale lidt mere?

Testfakta har på vegne af Essity laboratorietestet ti fabrikater på det danske marked, og resultatet viser store forskelle i ydeevne.

Laboratorietest

Dyr airfryer ingen garanti for perfekte pommes frites

En airfryer i budgetklassen laver i mange tilfælde både bedre pommes frites og er mere energibesparende end en dyrere variant. Derudover er risikoen for at brænde sig mindre.

Fem måde at somna hurtigare

En god nats søvn kan nogle gange føles uhåndgribelig. Det er også meget personligt: ​​utallige faktorer spiller ind i hver persons søvnrutine. Her er nogle metoder, der har hjulpet andre med at falde i søvn om natten.

Testfaktas kvalitetsmærkning af senge

Formålet med Testfaktas kvalitetsmærke er at fremhæve senge med gode komfortegenskaber og høj kvalitet. Kravene til kvalitetsmærket er høje. Sengene gennemgår en række forskellige laboratorietests og må ikke underpræstere i nogen enkelt testfase. Kvalitetsstemplet sikrer derved, at sengen holder et gennemgående højt niveau både hvad angår komfort og kvalitet.

Vigtigt at have den rigtige seng til god søvn

Faste eller bløde, skum- eller skruefjedre, zoneinddelt eller ej? Mange koncepter og et gigantisk udvalg gør det svært at finde den helt rigtige i sengejunglen. Testfakta og ergonomiekspert Dr. Florian Heidinger afklarer begreberne.

Laboratorietest

Pulserende lys får håret til at falde af

Glatte ben uden barbering, smerte eller cremer, der griser? IPL-teknologien anvender lys til at fjerne hår med. Men virker teknologien, og hvilket apparat er bedst? Testfakta har testet seks apparater og sammenlignet resultaterne.

Laboratorietest

Ny test af luftrensere afslører store forskelle i kapacitet

Testfaktas laboratorietest af luftrensere til mellemstore rum viser store forskelle i evnen til at rense luften – trods ligeværdig ydeevne ifølge producenternes information. I alt er 13 modeller fra det europæiske marked testet og sammenlignet i forhold til evnen til at eliminere luftforurening og allergene partikler.

Laboratorietest

Den bedste barberskraber, der giver en glat hud

Noget af det vigtigste, en barberskraber skal kunne er at give en tæt og skånsom barbering, der ikke irriterer eller skader huden. I Testfaktas omfattende laboratorietest har man testet otte forskellige barberskrabere på 21 forsøgspersoner, og her har man sammenlignet barberbladenes skarphed og holdbarhed.
 

Laboratorietest

Skummadrassen udfordrer boksmadrassen

Glem teenageårenes tynde skumgummimadras, som i dag kun hentes frem, når børnene har pyjamasparty. En ny generation af ergonomiske skummadrasser leverer en ergonomi på niveau med de klassiske boksmadrasser, viser Testfaktas opdragstest.

Laboratorietest

Enkeltstående skummadrasser, et fleksibelt alternativ

En ny generation af enkeltstående skummadrasser leverer ergonomi på niveau med klassiske spiralfjedre, viser Testfaktas opdragstest.

Laboratorietest

Test af tandbørstehoveder – originalen mod kopierne

Hvor godt klarer kopierne sig i forhold til originalen fra Oral-B? Testfakta Research har testet og sammenlignet ti kompatible børstehoveder på det nordiske marked. Alle ser stort set identiske ud, men testen afslører store forskelle i kvalitet, følelse og præstation.

Laboratorietest

Smart børste bedst til plak og tandkød

Tandlægen råder ofte folk til at skifte til eltandbørste. Men hvor meget bedre bliver det med en eltandbørste, og er der nogen forskel på de forskellige modeller? Testfakta Research har testet seks forskellige modeller i premiumklassen. Resultatet bekræfter tandlægens råd, men viser også, at visse modeller er klart mere effektive end andre.

Laboratorietest

Pulserende lys fjerner uønsket hårvækst

Glatte ben uden barbering, smerte eller fedtede cremer? Med IPL-teknologi anvendes lys til at fjerne uønskede hår. Men fungerer teknologien, og hvilken model er bedst? Testfakta har testet seks modeller og sammenligner resultaterne.

Laboratorietest

Testfaktas test af tørretumblere

Testfaktas tests udføres af uafhængige og specialiserede test- og forskningslaboratorier i Testfaktas laboratorienetværk. Testene fokuserer på tørretumblerens evne til at tørre vasketøjet, støjniveau, brugervenlighed og energieffektivitet. Formålet med testene er at fremhæve produkter med gode egenskaber og at hjælpe producenter og forhandlere med at udvikle deres udbud til forbrugerne.

Laboratorietest

Elvita tørretumbler CTT7800V

Testfakta Research har på opdrag fra elektronik- og hvidevarekæden Elon gennemført en laboratorietest af Elvita tørretumbleren. Tørretumbleren er testet sammen med sammenlignelige tørretumblere fra Cylinda og Electrolux. Elvitas tørretumbleren præsterer gennemgående godt og opfylder kravene til Testfaktas kvalitetsmærkning Verified Quality & Performance.

Om Testfakta

Sedan 2001 har Testfakta underlättat köpbeslut och påverkat tillverkare genom oberoende tester, guider och journalistik.

Läs mer om Testfakta här.

Tema søvn

Alt til din nattesøvn

Test af senge, sengemadrasser og puder samt vejledninger og artikler om søvnrelaterede produkter.