Den bedste barberskraber, der giver en glat hud

Den bedste barberskraber, der giver en glat hud

Her ses en paneldeltager i den kliniske test. Deltagerne vidste ikke, hvilken barberskraber de brugte. Foto: Tobias Meyer
Laboratoriets ekspert bedømmer barberresultatet på en paneldeltagers ben direkte efter barberingen. Hårudvoksningen tre og syv dage efter barberingen blev også vurderet. Foto: Tobias Meyer
Efter hver barbering skulle deltagerne udfylde et bedømmelsesskema. Foto: Tobias Meyer
Barberbladene på et barberhoved tages ud og inspiceres før testen af bladenes skarphed. Foto: Doug Jackson.
Her undersøges barberbladenes skarphed. Udstyret måler, hvor megen kraft der kræves, for at barberbladet skal kunne skære igennem et bestemt testmateriale. Testen blev gentaget 400 gange. Doug Jackson
Under holdbarhedstesten undersøgte man barberbladene med jævne mellemrum i mikroskop. Dette gjorde man for at se, hvordan bladene blev påvirket. Foto: Doug Jackson
Ved hjælp af et såkaldt lasergeoniometer kan laboratoriet blandt andet måle barberbladets skærevinkel. Foto: Doug Jackson.
Foto: Rickard Kilström
Laboratorietest

Noget af det vigtigste, en barberskraber skal kunne er at give en tæt og skånsom barbering, der ikke irriterer eller skader huden. I Testfaktas omfattende laboratorietest har man testet otte forskellige barberskrabere på 21 forsøgspersoner, og her har man sammenlignet barberbladenes skarphed og holdbarhed.
 

Laboratorietest
Testfakta Research
Testfakta Research Udgivet: 18 Mar, 2019
Läs senare

Kvinden stryger barbergelé ud på sit ben, får en anonymiseret barberskraber i sin hånd og begynder at barbere sig, som hun plejer. Denne gang er hun bare ikke hjemme på sit badeværelse, men i testlaboratoriets lokaler i en lille by i Østrig.

Kvinden er én ud af 21 personer, der er rekrutteret til en klinisk paneltest af barberskrabere til kvinder. Testen foretages på opdrag af Testfakta Research, som igen har fået opgaven af Gillette Venus.

Det viser sig, at Gillette Venus' nye model, Extra Smooth Sensitive med fem blade, er den barberskraber, der præsterer generelt bedst i testen.

[PDF]

Ud over den kliniske paneltest testede og bedømte et separat testpanel på cirka 20 kvinder barberskraberne derhjemme i en såkaldt ”home-use-test”, hvor alle i testpanelet barberede sig tre gange med hver barberskraber.

Gillette Venus Extra Smooth Sensitive er den barberskraber, som klarer sig bedst i både den kliniske del og i home-use-testen. Det, der adskiller den fra de øvrige, er først og fremmest, at den er meget skånsom mod huden og giver en meget tæt barbering.

Laboratorieeksperternes bedømmelse i den kliniske paneltest stemte godt overens med brugernes bedømmelse i home-use-testen.

– Soleil Easy af mærket BIC var det dårligste produkt i både den kliniske test og i home-use-testen. Den fik et dårligt resultat i barberingens kvalitet, og deltagerne skar sig af og til eller fik andre skader på huden, siger dr. Bettina König, der er projektleder og konsulent for cosmetics, personal care & household i forbindelse med testene på SGS Institut Fresenius i den østrigske by Wörgl.

Bladenes skarphed er vigtigt for ydeevnen, fordi det sikrer en ren barbering uden skader på huden. Men hvor længe holder bladene sig skarpe? For at få svar på dette hyrede man det britiske laboratorium CATRA i Sheffield. Laboratoriet testede blandt andet bladenes skarphed med et måleudstyr, der er udviklet specielt til barberblade.

– Testene viste, at størstedelen af barberbladene var skarpe i starten, men de blev påvirket forskelligt af slitage, siger Stephen Beverley, der er testleder på CATRA. 

Bladene fra Solimo, Dorco Shai og BIC Soleil Easy blev hurtigt sløve og præsterede dårligere det forventede for denne type produkt. Årsagen til den dårligere bedømmelse er, at et eller flere blade kollapsede allerede under de første test.

Ser man på barberingen i testen, er der yderligere et Gillette Venus-produkt, der som havner på sejrsskamlen: Modellen Divine Sensitive med tre blade, som deler en andenplads sammen med ICA's barberskraber med fem blade. Begge får en samlet bedømmelse på 4,0. Den tredjebedste er BIC Soleil Bella, som har fire blade – den får bedømmelsen 3,8.

Sådan blev testen gennemført

Testfakta Research har på opdrag af Procter & Gamble Sverige udført en test af barberskrabere til kvinder. Formålet var at sammenligne ydeevne og kvalitet.

I alt testede man otte barbarskrabere, der findes på det nordiske marked, hvoraf seks var premium-produkter fra de største varemærker, og to var enklere skrabere med et mindre antal blade. 

  • BIC Soleil Easy (3 blade)

  • BIC Soleil Bella (4 blade)

  • Dorco Shai 3+3 (6 blade)

  • Gillette Venus Divine Sensitive (3 blade)

  • Gillette Venus Extra Smooth Sensitive (5 blade) 

  • ICA 5-bladssystem (5 blade)

  • Solimo (Amazon) Womens’ razor (5 blade)

  • Wilkinson Hydro Silk (5 blade)

Mindst 30 komplette barberskrabere og 25 ekstra barberhoveder blev indkøbt pr. model i sommeren 2018. Gillette Venus Extra Smooth Sensitive blev sendt fra opdragsgiveren. 

Testen blev udført af to forskellige uafhængige testlaboratorier og bestod af tre dele.

1. SGS Fresenius Institut i Østrig testede barberskrabernes ydeevne i to dele:

En klinisk test med et testpanel og en ekspertbedømmelse

En home-use-test med et testpanel, gentagen brug og vurdering

2. Den tredje del blev udført af CATRA Cutlery and Allied Trades Research Assciociation, et uafhængigt britisk testlaboratorium, som er specialiseret i at teste knive, skæreværktøj og maskiner med skæreblade: 

Målingen af barberbladenes skarphed og holdbarhed

 

1. A.    Den kliniske test på laboratoriet

Panelet bestod af 22 kvinder, som alle brugte hver barberskraber en gang. 

Rækkefølgen, som brugerne brugte barberskraberne i, var tilfældig. Barberingen blev gennemført under kontrol af en ekspert. Samtlige barberskrabere blev anonymiseret i forvejen. Kvinderne brugte en standardbarbergelé. 

Både brugerne og en laboratorieekspert bedømte barberskrabernes

  • barberkvalitet generelt fordelt på underben, omkring fodleddet og omkring knæet 

  • skånsomhed, som fx forekomst af rifter, skader, rødme i huden eller irritation efter barberingen 

  • hårudvoksningen tre og syv dage efter barberingen

 

1. B.    Home-use-testen

Panelet bestod af 21 kvinder, som brugte hver barberskrabermærke mindst tre gange. Rækkefølgen på brugen af barberskraberene var tilfældig. Samtlige barberskrabere blev anonymiseret i forvejen. Alle brugte deres egne barberskrabere.

Bagefter bedømte hver paneldeltager samtlige testmomenter i en bedømmelsesformular, hvor der blev målt på fem parametre:  

  • Barberskraberens barberkvalitet på underben, arme, bikinilinje og armhuler

  • Brugervenlighed og ergonomi

  • Barberkomfort

  • Barberskrabernes skånsomhed, konkret bedømt på forekomst af rifter, skader, rødme i huden eller irritation efter barberingen 

Udvælgelsesprincipper for panelmedlemmer 

Begge testpaneler blev rekrutteret efter følgende udvælgelsesprincipper: 

  • Kvinder mellem 18-65 år

  • Ingen kendte allergier eller overfølsomhed

  • Regelmæssige brugere af barberskrabere

Ekskluderingskriterier

  • Testpersoner med dermatologiske eller andre fysiske eller medicinske problemer

  • Testpersoner med meget let hårvækst 

  • Gravide kvinder

2. Den tekniske test på CATRA:

A. Barberbladenes skarphed og holdbarhed

Barberbladene fjernes fra barberhovedet. Det første blad på tre tilfældigt udvalgte barberhoveder pr. model blev testet ved hjælp af en ”Razor Edge Durability and Sharpness test machine” (REDS), hvor barberbladet blev trykket ind i et testmedium bestående af silikone, som derefter bevægede sig. Først måltes den initiale skarphed, og derefter måltes barberbladets skarphed efter 25, 50, 75, 100, 200, 300 og 400 testomgange. Resultatet gengives i en middelværdi.

Der blev også foretaget supplerende analyser, og disse havde til formål at forstå barberhovedets konstruktion, barberbladene anordning og skærevinkel – hvilket der ikke blev taget hensyn til i bedømmelsen.

Bedømmelse og vægtning af testresultaterne

Barberresultat klinisk test                                                                                                                                   40%

Barberkvaliteten blev vurderet direkte efter barberingen, og det samme gjorde hårudvoksningen efter tre og syv dage. I bedømmelsen blev der kun taget hensyn til barberkvaliteten direkte efter barberingen og efter tre dage. Eksperten kom med sin bedømmelse, men den korrelerer med panelets opfattelse. 

Skånsomhed                                                                                                                                                        20% 

Med dette menes ekspertens og Home-use-panelets bedømmelse af barberskrabernes skånsomhed mod huden.

Komfort                                                                                                                                                              10%

Barberkomforten er et parameter, som blev bedømt i Home-use-testen.

Ergonomi og brugervenlighed                                                                                                                         10%

Home-use-panelets bedømmelse af, hvordan barberskraberne er at holde på og håndtere, er der taget hensyn til med 10%.

Barberbladenes holdbarhed                                                                                                                            20% 

Holdbarheden af barberbladenes skarphed blev vægtet med 20%. 

TABLE OF TEST RESULTS

Facebook Comments

Fler nyheter

Laboratorietest

Elvita tørretumbler CTT7800V

Testfakta Research har på opdrag fra elektronik- og hvidevarekæden Elon gennemført en laboratorietest af Elvita tørretumbleren. Tørretumbleren er testet sammen med sammenlignelige tørretumblere fra Cylinda og Electrolux. Elvitas tørretumbleren præsterer gennemgående godt og opfylder kravene til Testfaktas kvalitetsmærkning Verified Quality & Performance.

Laboratorietest

Testfaktas test af vaskemaskiner

Testfaktas tests udføres af uafhængige og specialiserede test- og forskningslaboratorier i Testfaktas laboratorienetværk. Testene fokuserer på vaskemaskinernes evne til at vaske, skylle og centrifugere, brugervenlighed og energieffektivitet. Formålet med testene er at fremhæve produkter med gode egenskaber og at hjælpe producenter og forhandlere med at udvikle deres udbud til forbrugerne.

Laboratorietest

Elvita vaskemaskine CTM7840V

Testfakta Research har på opdrag fra elektronik- og hvidevarekæden Elon gennemført en laboratorietest af Elvita vaskemaskinen. Vaskemaskinen er testet sammen med sammenlignelige vaskemaskiner fra Cylinda og Electrolux. Elvita vaskemaskinen præsterer gennemgående godt og opfylder kravene til Testfaktas kvalitetsmærkning Verified Quality & Performance.

Laboratorietest

De ledningsfri støvsugere taber hurtigt pusten

Ledningsfrit lyder nemt og bekvemt, men det kan hurtigt være ovre.

Testfaktas laboratorietest af syv batteridrevne støvsugere viser, at en af dem ikke kan klare mere end seks minutters drift på en fuld opladning.

– Med den kan man knap nok støvsuge et rum, inden man må stoppe igen, siger Albrecht Liskowsky, der er ansvarlig testleder på det tyske laboratorium.

Laboratorietest

Store forskelle i test af vintersko til børn

Ingen kan lide at have våde og kolde fødder. Men hvilke vintersko holder børnenes fødder tørre og varme gennem regn og sjap? Testfakta har testet det.

Laboratorietest

Bedste og dårligste tv-køb før fodbold-VM

Har du tænkt dig at købe et nyt tv før sommerens sportsevents eller Fællessang på Skansen? Så bør du lige kaste et blik på Testfaktas test. Ét apparat begynder at hakke, når der panoreres med kameraet.

– At se fodbold på sådan et tv ville være uudholdeligt, siger laboratoriets ekspert.

Overlegen vinder i test af syv espressomaskiner

God og smagfuld – eller som en tynd kop brygget kaffe. Selvom der bruges præcis de samme kaffebønner, bliver espressoen forskellig. Testfakta har testet syv automatiske kaffemaskiner. 

Sammenlignende laboratorietest af kufferter på det nordiske marked

Håndtag, der går af, og hjul, der går i stykker – en defekt kuffert kan virkelig ødelægge feriestemningen. Vi har testet syv forskellige kufferter, og den store forskel er, hvor robuste de er.

Laboratorietest

Sådan undgår du at komme i modvind, når du køber ny luftrenser

Allergi eller ej – et godt indeklima bliver mere og mere vigtigt. En luftrenser kan gøre en stor forskel, men producenternes kapacitetsmål er ofte svære at tolke, og det er ikke let at sammenligne forskellige fabrikater.

Laboratorietest

Robotstøvsugere - så godt gør de rent

Hav ikke for høje forventninger, når du køber en robotstøvsuger, og vælg modellen med omhu. Testfaktas test af syv forskellige mærker viser, at der er meget stor forskel på, hvor gode de er til at gøre rent.

Om Testfakta

Sedan 2001 har Testfakta underlättat köpbeslut och påverkat tillverkare genom oberoende tester, guider och journalistik.

Läs mer om Testfakta här.

Tema søvn

Alt til din nattesøvn

Test af senge, sengemadrasser og puder samt vejledninger og artikler om søvnrelaterede produkter.