De bedste bind opsuger hurtigt og holder sig tørre

De bedste bind opsuger hurtigt og holder sig tørre

Foto: Ulrich Shepp
Foto: Testfakta Research
Foto: Testfakta Research
Foto: Testfakta Research
Foto: Testfakta Research
Foto: Testfakta Research
Foto: Testfakta Research
Foto: Testfakta Research
Foto: Testfakta Research
Laboratorietest

Producenterne forsøger at fremstille så tynde og tørre bind som muligt. Men forskellene er store mellem forskellige mærker. Det viser Testfakta Researchs store laboratorietest af hygiejnebind på det nordiske marked.

Laboratorietest
Testfakta Research
Testfakta Research Udgivet: 15 feb, 2012

Supertyndt og samtidig med høj opsugningssevne uden lækage.

Det lyder som en kombination af uforenelige egenskaber.

Men det er faktisk det, alle producenter af hygiejebind forsøger at komme frem til. Markedet vrimler da også med bind af forskellige mærker, som lover, at netop deres produkt lever op til kravene: Et bind, som næppe mærkes og alligevel opfylder sin funktion fuldt ud.

Testfakta Research har på vegne af producenten Procter & Gamble udført test og sammenligning af 15 forskellige bind på det nordiske marked, med visse variationer fra land til land. Procter & Gamble fremstiller selv hygiejnebindet Always Ultra Normal Plus.

Testen er udført af det autoriserede laboratorium SGS Fresenius i Tanusstein i Tyskland.

Udvalget i testen udgøres af de mest almindelige tynde hygiejnebind, som forbrugerne møder i forretningerne. De har alle en tykkelse på 3 mm og er forsynet med såkaldte vinger.

Det overordnede mål med laboratorietesten er dels at måle, hvilket binde der absorberer bedst og hurtigst, og dels at måle bindenes evne til at indkapsle væsken. 

Testen blev derfor opdelt i tre dele: opsugningshastighed ved blødning, opsugningsevne i alt samt genfugtning.

I karaktergivningen vejer opsugningshastigheden tungest, mens den samlede opsugningsevne kun fungerer som vejledende værdi, der ikke gives karakter for.

Testen blev udført med en kunstig menstruationsvæske, baseret på gedblod.

I første faktor, enkeltblødningen, blev der dryppet 5 ml af væsken på bindet. Momentet blev gentaget ti gange, og alle værdierne blev registreret af en elektronisk måler.

Testvinderen Always viste klart hurtigst opsugningsevne. Det varede gennemsnitligt 11 sekunder, før bindet havde opsuget væsken. Næsthurtigst var Siempre med 15 sekunder. De fleste bind opsugede samme mængde væske inden for intervallet 24 til 38 sekunder.

I anden faktor, gentagne blødninger, måltes bindenes evne til at opsuge væske, som tilføres i flere omgange. 3 ml af væsken blev dryppet på bindet tre gange med tyve minutters mellemrum. Opsugningstiden måltes, og måleværdien i tabellen blev beregnet på samme måde som ved enkeltblødningen.

Testresultatet i faktoren afspejler udfaldet ved enkeltblødningen. Always klarede den gentagne blødning bedst. Det tog gennemsnitligt 15 sekunder at opsuge den tredje blødning. Næsthurtigst var igen Siempre, som klarede den tredje blødning på 33 sekunder.

I det tredje faktor måltes bindenes samlede evne til at opsuge væske ved at gennemvæde dem i en saltopløsning. Det tørre binds vægt i forhold til det gennemblødte er da et mål for, hvor effektivt materialet i bindet opsuger væske.

Testen viser, at samtlige bind kan opsuge 7-11 gange deres egenvægt, og det er er mere end den mængde væske, som afgives i løbet af et døgns menstruation.

Derfor er der heller ikke lagt vægt på denne faktor i karaktergivningen.

Jo tørrere et bind er, jo mere behageligt føles det mod huden. I den afsluttende faktor måltes det, hvor gode bindene er til at indkapsle væsken, eller med andre ord, hvor lidt fugtige de føles for brugeren. 7 ml blodvæske blev dryppet midt på bindet. Efter 20 minutter blev et stykke trækpapir presset ned over det område, hvor væsken var dryppet på og holdt der i 15 sekunder. Trækpapirets vægtforøgelse blev et mål for, hvor meget væske bindet slap igennem.

I denne faktor var Siempre bedst med en vægtforøgelse på 132 mg. Det er mere end ti gange mindre end Apoliva, hvor vægtforøgelsen var 1474 mg.
Bedst i test med karakteren 4,8 er Always, først og fremmest takket være sin opsugningsevne, som er klart bedre end de øvrige mærker i testen. Næsten lige så god - 4,7 - er Siempre, som bedst til at indkapsle væsken.

Natracare, testens tyndeste bind, får på grund af sin langsomme opsugning karakteren 2,2 og indtager dermed sidstepladsen. 

Helt generelt kan testen sammenfattes sådan, at forskellen mellem bindene er størst med hensyn til opsugningsevnen. Forskellen er betydeligt mindre med hensyn til evnen til at indkapsle væsken, hvilket vil sige evnen til at føles tør.

For forbrugerne kan der også være grund til at veje de relativt store prisforskelle op mod de relativt små forskelle i effekt.

Ifølge Carolin Söderblom, som er pr-ansvarlig for Always hos Procter & Gamble, bekræfter testresultatet fra laboratoriet Procter & Gamles egne tekniske test.

– Årsagen er dels innovation og dels produktudvikling. Blandt andet bidrager små, subtile forskelle i udformningen af Always‹ overflade til den høje opsugningsevne. 

 

Fakta

Testfakta Research har på vegne af firmaet Procter & Gamble (Always) laboratorietestet et udvalg af hygiejnebind. Udvalget består af tilsammen 15 forskellige produkter til det danske, finske, norske og svenske marked. Følgende produkter er blevet testet:

  • Always Ultra Normal Plus
  • Siempre Ultra Plus Normal
  • Easy Ultra Plus
  • Libresse Normal Wing Invisible
  • Matas Ultra Normal
  • Kropp & Sjael Normal
  • Natracare Natural Ultra Pads
  • Vuokkoset Slim Normal
  • Pirkka Ohut Terveysside
  • Rainbow Siivellinen Ohutside
  • ICA Ultra Normal
  • Coop Normal Ultra Thin
  • Apoliva Ultratunn Binda
  • Landlord Bind Ultra
  • First Price Ultra

Udvalget udgøres af de mest almindelige produkter på de forskellige geografiske markeder. Samtlige produkter i udvalget er tynde (ultratynde) bind med vinger. Med tynde menes, at bindet skal have en tykkelse på højst 3 mm. De angivne priser er aktuelle supermarkedspriser på indkøbstidspunktet.

Testen er udført af det uafhængige laboratorium SGS Fresenius i Tanusstein. Formålet med testen har været at bedømme, hvilket produkt der opsuger menstruationsvæsken hurtigst og indkapsler den bedst (genfugter mindst).

Laboratorietesten omfatter faktorerne opsugningshastighed enkeltblødning, opsugningshastighed flere blødninger, samlet opsugningsevne samt evne til at indkapsle menstruationsvæsken (genfugtning).

Opsugningshastighed enkeltblødning

Testmetoden måler, hvor hurtigt bindet opsuger en given mængde menstruationsvæske under et bestemt tryk. Testen blev udført med en kunstig menstruationsvæske, baseret på gedblod. 5 ml kunstig menstruationsvæske blev dryppet på bindet og den tid, det tog bindet at opsuge væsken blev målt med et elektronisk måleinstrument (Lister AC). Den rapporterede måleværdi er et gennemsnit af 10 målinger pr. testet bind.

Opsugningshastighed gentagne blødninger

Testmetoden måler, hvor hurtigt bindet opsuger en given mængde menstruationsvæske, som tilføres bindet i tre omgange under et bestemt tryk. Testen blev udført med en kunstig menstruationsvæske, baseret på gedeblod. 3 x 3 ml kunstig menstruationsvæske blev dryppet på bindet med 20 minutters tidsinterval. Tiden, der gik, indtil bindet havde opsuget væsken fra hver af de tre blødninger, blev målt med et elektronisk instrument (Lister AC). Den rapporterede måleværdi er et gennemsnit af 10 målinger pr. blødning pr. testet bind.

Samlet opsugningsevne

Testmetoden måler bindets samlede opsugningskapacitet, dvs. hvor meget væske bindet i alt kan opsuge. I testen blev bindet sænket ned i en saltopløsning i 20 minutter. Vægtforskellen mellem det tørre og det gennemblødte bind blev noteret.

Testen viser udelukkende effektiviteten af bindets opsugende materiale. Bindene i testen opsugede mellem 7 og 11 deres egen vægt, og det er i alle tilfælde betydelig mere væske, end der afgives gennem et helt døgns menstruation.

Evnen til at indkapsle menstruationsvæsken

Testmetoden måler bindets evne til at indkapsle den opsugede menstruationsvæske. Jo mere tørt bindets føles mod huden, desto bedre. I testen blev 7 ml kunstig, gedeblodsbaseret menstruationsvæske dryppet på et 40 x 30 mm stort område midt på bindet. Efter 20 miniuter blev et stykke trækpapir lagt over bindet og presset ned mod det i 15 sekunder med et bestemt tryk. Trækpapirets vægtforøgelse viser, hvor meget menstruationsvæske, bindet afgiver. Den rapporterede måleværdi er et gennemsnit af 10 målinger pr. blødning pr. testet bind.

Resultaterne fra de forskellige delfaktorer har fået karakter på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lig med utilfredsstillende og 5 er lig med meget tilfresstillende.

Karaktererne fra de forskellige delfaktorer er vægtet sammen til en samlet karakter med følgende vægt:

  • Opsugningshastighed 60 procent (resultatet fra enkeltblødning 25 procent og tredje blødning i faktoren gentagne blødninger 75 procent)
  • Evnen til at indkapsle menstruationsvæsken 40 procent

Resultatet af den samlede opsugningsevne tæller ikke med i den samlede karakter. Den samlede opsugningsevne viser udelukkende effektiviteten af bindets opsugende materiale uden hensyn til lækage eller hvor hurtigt bindet opsuger. Alle bind opsugede betydelig mere end den menstruationsvæske, som afgives i løbet af et helt døgn.

 

TABLE OF TEST RESULTS

Facebook Comments

Fler nyheter

Laboratorietest

Laboratorietest afslører store forskelle på bleer

En god ble skal holde barnets numse så tør som muligt, må ikke lække og skal helst slippe luft igennem. Hvor gode er de forskellige mærker på markedet, og kan det betale sig at betale lidt mere?

Testfakta har på vegne af Essity laboratorietestet ti fabrikater på det danske marked, og resultatet viser store forskelle i ydeevne.

Laboratorietest

Dyr airfryer ingen garanti for perfekte pommes frites

En airfryer i budgetklassen laver i mange tilfælde både bedre pommes frites og er mere energibesparende end en dyrere variant. Derudover er risikoen for at brænde sig mindre.

Fem måde at somna hurtigare

En god nats søvn kan nogle gange føles uhåndgribelig. Det er også meget personligt: ​​utallige faktorer spiller ind i hver persons søvnrutine. Her er nogle metoder, der har hjulpet andre med at falde i søvn om natten.

Testfaktas kvalitetsmærkning af senge

Formålet med Testfaktas kvalitetsmærke er at fremhæve senge med gode komfortegenskaber og høj kvalitet. Kravene til kvalitetsmærket er høje. Sengene gennemgår en række forskellige laboratorietests og må ikke underpræstere i nogen enkelt testfase. Kvalitetsstemplet sikrer derved, at sengen holder et gennemgående højt niveau både hvad angår komfort og kvalitet.

Vigtigt at have den rigtige seng til god søvn

Faste eller bløde, skum- eller skruefjedre, zoneinddelt eller ej? Mange koncepter og et gigantisk udvalg gør det svært at finde den helt rigtige i sengejunglen. Testfakta og ergonomiekspert Dr. Florian Heidinger afklarer begreberne.

Laboratorietest

Pulserende lys får håret til at falde af

Glatte ben uden barbering, smerte eller cremer, der griser? IPL-teknologien anvender lys til at fjerne hår med. Men virker teknologien, og hvilket apparat er bedst? Testfakta har testet seks apparater og sammenlignet resultaterne.

Laboratorietest

Ny test af luftrensere afslører store forskelle i kapacitet

Testfaktas laboratorietest af luftrensere til mellemstore rum viser store forskelle i evnen til at rense luften – trods ligeværdig ydeevne ifølge producenternes information. I alt er 13 modeller fra det europæiske marked testet og sammenlignet i forhold til evnen til at eliminere luftforurening og allergene partikler.

Laboratorietest

Den bedste barberskraber, der giver en glat hud

Noget af det vigtigste, en barberskraber skal kunne er at give en tæt og skånsom barbering, der ikke irriterer eller skader huden. I Testfaktas omfattende laboratorietest har man testet otte forskellige barberskrabere på 21 forsøgspersoner, og her har man sammenlignet barberbladenes skarphed og holdbarhed.
 

Laboratorietest

Skummadrassen udfordrer boksmadrassen

Glem teenageårenes tynde skumgummimadras, som i dag kun hentes frem, når børnene har pyjamasparty. En ny generation af ergonomiske skummadrasser leverer en ergonomi på niveau med de klassiske boksmadrasser, viser Testfaktas opdragstest.

Laboratorietest

Pandelamper – ustabile lyskilder i efterårsmørket

Efterårsmørket er en udfordring for alle, som gerne vil bevæge sig frit rundt udendørs. Testfaktas store laboratorietest af pandelamper afslører ekstreme effektfald, som øger risikoen for, at det bliver mørkt på løbeturen eller turen med hunden. Derudover passer producenternes angivne rækkevidde i meter sjældent.

Laboratorietest

Enkeltstående skummadrasser, et fleksibelt alternativ

En ny generation af enkeltstående skummadrasser leverer ergonomi på niveau med klassiske spiralfjedre, viser Testfaktas opdragstest.

Laboratorietest

Smart børste bedst til plak og tandkød

Tandlægen råder ofte folk til at skifte til eltandbørste. Men hvor meget bedre bliver det med en eltandbørste, og er der nogen forskel på de forskellige modeller? Testfakta Research har testet seks forskellige modeller i premiumklassen. Resultatet bekræfter tandlægens råd, men viser også, at visse modeller er klart mere effektive end andre.

Laboratorietest

Test af tandbørstehoveder – originalen mod kopierne

Hvor godt klarer kopierne sig i forhold til originalen fra Oral-B? Testfakta Research har testet og sammenlignet ti kompatible børstehoveder på det nordiske marked. Alle ser stort set identiske ud, men testen afslører store forskelle i kvalitet, følelse og præstation.

Laboratorietest

Pulserende lys fjerner uønsket hårvækst

Glatte ben uden barbering, smerte eller fedtede cremer? Med IPL-teknologi anvendes lys til at fjerne uønskede hår. Men fungerer teknologien, og hvilken model er bedst? Testfakta har testet seks modeller og sammenligner resultaterne.

Laboratorietest

Testfaktas test af tørretumblere

Testfaktas tests udføres af uafhængige og specialiserede test- og forskningslaboratorier i Testfaktas laboratorienetværk. Testene fokuserer på tørretumblerens evne til at tørre vasketøjet, støjniveau, brugervenlighed og energieffektivitet. Formålet med testene er at fremhæve produkter med gode egenskaber og at hjælpe producenter og forhandlere med at udvikle deres udbud til forbrugerne.

Om Testfakta

Sedan 2001 har Testfakta underlättat köpbeslut och påverkat tillverkare genom oberoende tester, guider och journalistik.

Läs mer om Testfakta här.

Tema søvn

Alt til din nattesøvn

Test af senge, sengemadrasser og puder samt vejledninger og artikler om søvnrelaterede produkter.