Testfakta Research har på opdrag fra Oral-B udført en sammenlignende laboratorietest af luftrensere. Laboratorietesten er udført af det uafhængige franske laboratorium Eurofins ATS i Aix-en-Provence.
Følgende elektriske tandbørster er blevet testet:
- Oral-B Genius 9000 + Cross action
- Philips Sonicare Diamond Clean + HX6068/26
- Jordan Clean Premium + Clean head
- Colgate Proclinical A 1500 + Tripe clean
- Oral-B PRO 2 2700 + Cross action
- Philips Sonicare FlexCare + HX9004
Udvalget udgøres af premium- og mellemprisprodukter fra de største producenter på markedet. Samtlige tandbørster er genopladelige med indkapslede batterier.
Oral-B Genius 9000 er udstyret med en positionsdetektor via en smartphone-applikation. Applikationen registrerer, hvor og hvordan brugeren børster og giver instruktioner, så børstningen bliver optimal. De øvrige tandbørster er ”klassiske” eltandbørster.
Prøveobjekterne er indkøbt af Testfakta Research i juli måned 2017. For at kunne gennemføre testen blev der indkøbt i alt 25 tandbørster af hver model.
Laboratorietesten
Vægten i testen ligger på tandbørsternes evne til at fjerne plak, forebygge dannelsen af plak og forbedre tandkødets tilstand. Vurderingen er foretaget af et testpanel bestående af i alt 139 individer, fordelt på seks grupper, som i 28 dage har brugt den tildelte tandbørste. Samtlige individer har i hele brugsperioden børstet med samme tandpasta.
De forskellige tandbørsters ydeevne blev baseret på resultatet fra en klinisk undersøgelse af alle tænder og tandkødets forskellige områder for hvert individ, før og efter forsøgsperioden.
Testen omfatter følgende hovedmomenter:
- Klinisk vurdering af tandbørsternes evne til at fjerne plak.
- Klinisk vurdering af tandbørsternes evne til at reducere plak med tiden (langtidseffekt).
- Klinisk vurdering af tandbørsternes indvirkning på tandkødet (effekt på gummerne).
- Testpanelets bedømmelse af ergonomi og brugervenlighed.
- Batterikapacitet og batteriets opladningstid.
- Holdbarhed.
Efter en første tandlægeundersøgelse blev 139 individer udvalgt til testen. Kriterier for valget:
- Mænd og kvinder i alderen 18-70 år
- Rygere og ikke-rygere
- Mindst 20 naturlige tænder
- Forekomst af plak
- Ingen til mild irritation/inflammation i tandkødet
- Brugere af manuel tandbørste eller både manuel og elektrisk
Testpanelet blev inddelt i seks ensartede grupper ud fra de ovenstående kriterier. Ved inddelingen blev der lagt mest vægt på forekomsten af plak (hvor meget plak), tandkødets tilstand, om individerne var rygere/ikke-rygere og alder.
Panelmedlemmerne i de respektive grupper fik tildelt en elektrisk tandbørste og fik samtidigt instruktioner om, hvordan den fungerer, og hvordan de skal børste i forsøgsperioden – børstning morgen og aften og to minutter pr. gang, jævnt fordelt på over- og undermund samt højre og venstre side (samtlige områder i munden). Hvert panelmedlem brugte tandbørsten i sit hjemmemiljø i en periode på 28 dage.
Klinisk vurdering
Undersøgelsen af tænderne og tandkødet blev udført af en erfaren og certificeret tandlæge.
Plak
Bedømmelsen af mængden af plak blev foretaget i henhold til Quigley Hines-indeks, en 5-pointsskala til bestemmelse af mængden af plakbelægning på tænderne. Alle tænderne i munden blev bedømt, for- og bagside af hver enkelt tand. I bedømmelsen af bagsiden inkluderes også mellemrummet mellem tænderne.

Tandkød
Tandkødets tilstand (forekomsten af hævelse, irritation eller inflammation) bestemmes ud fra en 4-pointsskala:
- 0: Ingen tegn
- 1: Mindre tegn
- 2: Målbare tegn
- 3: Tydelige tegn
Testparametre
Klinisk vurdering af tandbørsternes evne til at fjerne plak
Tandbørsternes evne til at fjerne plak bedømmes ved at sammenligne mængden af plak før og straks efter børstning i laboratoriet. Alle tænder i munden bedømmes.
Klinisk vurdering af tandbørsternes evne til at reducere ophobningen af plak
Tandbørsternes evne til at reducere dannelsen af plak bedømmes ved at sammenligne mængden af plak før børstning ved forsøgsperiodens start og slut (efter 28 dage). Hvis mængden af plak blev reduceret, indikerer dette, at tandbørsten har en evne til at reducere ophobningen af plak på tænderne.
Klinisk vurdering af tandbørsternes indvirkning på tandkødet
Tandbørsternes påvirkning på tandkødet bedømmes ved at sammenligne forekomsten af hævelse, irritation eller inflammation i tandkødet, før børstning, ved forsøgsperiodens start og slut (efter 28 dage).
Panelmedlemmernes bedømmelse af ergonomi og brugervenlighed
Panelmedlemmerne besvarer en række spørgsmål om brugervenlighed, medfølgende instruktioner og ergonomi:
- Manual og instruktioner
- Brugervenlighed og ergonomi
- Menusystem
- Skift af børstehoved
Panelmedlemmerne noterede også eventuelle tekniske problemer med de forskellige tandbørster i forsøgsperioden.
Batterikapacitet og batteriets opladningstid
Batteriet oplades helt, børstehovedet belastes med 100 g, og derefter måles driftstiden, til batteriet løber tør. Målingen foretages i intervaller af 2 minutter med 30 sekunders pause. Batteriet tømmes (tandbørsten kører, til den stopper). Derefter måles tiden, det tager at oplade batteriet helt (når tandbørsten indikerer, at batteriet er fuldt opladt).
Tandbørstens holdbarhed
blev gentagne gange og fra forskellige vinkler sluppet og faldt mod et hårdt gulv fra 120 centimeters højde. Efter testen blev det kontrolleret, om tandbørsten stadig fungerede.
Vægtning og karaktergivning af testresultatet
Resultaterne fra de forskellige deltest blev bedømt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Point under 3 gives kun, hvis resultatet er dårligt og betydeligt dårligere end de øvrige produkter i udvalget.
Testfaktas bedømmelse blev baseret på laboratoriets testresultater og rapporterede måleværdier. Vægtning og bedømmelse af de forskellige delresultater blev gjort i samråd med laboratoriet.
Bedømmelsen fra de forskellige delmomenter blev vægtet samlet i en samlet bedømmelse med vægt på følgende:
Effekt på plak og tandkød 70 % (hvoraf effekt på plak er 70 % og effekt på tandkød er 30 %), ergonomi og brugervenlighed 20 % og batteriydeevne 10 %.