Laboratorietestene af tørretumblerne baseres på officielle krav og retningslinjer (EN 61121) og omfatter hovedpunkterne tørreeffektivitet, lydniveau, energiforbrug, brugervenlighed samt konstruktionskvalitet og sikkerhed.
LABORATORIETESTEN
1. Funktioner og specifikationer
I første trin gennemgår laboratoriet tørretumblerens dokumentation og noterer maskinens funktioner og andre relevante fakta.

2. Fugtindhold efter tørring
Tørretumblerens evne til at tørre vasketøjet testes med standardindstilling (skabstørt) til bomuldstekstiler. Hvide bomuldstekstiler fugtes til et fugtindhold på 50 %, og tørretumbleren fyldes i henhold til den angivne maksimalkapacitet. Fugtindholdet i vasketøjet efter tørring måles gennem vejning og sammenlignes med vægten før tørring. Middelværdien fra fem tørringer ligger til grund for bedømmelse og vurdering.

3. Programtid
Den samlede programtiden registreres (standardindstilling for bomuldstekstiler og skabstørt).

4. Tørreresultat
Fugtige hvide bomuldsskjorter tørretumbles, og efter tørring bedømmes skjorternes blødhed og krølningsgrad.
5. Energiforbrug
Det samlede energiforbrug til et tørreprogram registreres og sættes i relation til maskinens kapacitet i kg. Middelværdien fra fem tørringer ligger til grund for bedømmelse og vurdering. Jo lavere energiforbrug i kWh pr. kg vask, desto bedre energieffektivitet.
6. Kondenseringseffektivitet
Den volumen vand som tørretumbleren genererer under tørreprogrammet, sættes i relation til vaskens oprindelige fugtindhold (vandindhold). Kondenseringseffektiviteten angiver, hvor stor en del af vaskens fugt som opfanges af maskinen og omdannes til (vand). Den del af fugten, som ikke opfanges af maskinen, lækker ud i rummet. Jo højere kondenseringseffektivitet, desto bedre. Middelværdien fra fem tørringer ligger til grund for bedømmelse og vurdering.

7. Lydniveau
Lydniveau under tørreprogrammet måles i henhold til standardmetode EN 60704-2-6:2012.
8. Brugervenlighed
Vurderingen af brugervenlighed omfatter følgende elementer:
-
Manualen
-
Installation og opstart
-
Indstillinger og valg af tørreprogram
-
Knapper, greb og displays
-
Tømning og rengøring af filter

9. Konstruktionskvalitet og sikkerhed
En overordnet bedømmelse af tørretumblerens konstruktion og kvalitet foretages i forbindelse med testen. Bedømmelsen omfatter også brugerens sikkerhed. Forekomst af skarpe kanter, større revner eller andre skaderisici, så som sikkerhedsbrister i elektriske tilslutninger.

TOLKNING OG BEDØMMELSE AF TESTRESULTAT
Måleresultaterne fra testen er tolket og bedømt i samråd med det udførende laboratorium. Bedømmelsen er foretaget på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. Bedømmelse under 6 gives kun, hvis ydeevnen er dårlig eller dårligere, end hvad man kan forvente af denne type produkt.
Bedømmelsen fra de forskellige dele af testen er vægtet sammen til en samlet bedømmelse med følgende vægt:
A. Tørreeffektivitet 50 %
-
Fugtindhold efter tørring 40 %
-
Programtid 25 %
-
Tørreresultat 25 %
-
Kondenseringseffektivitet 10 %
B. Konstruktionskvalitet og sikkerhed 20 %
C. Lydniveau 10 %
D. Energiforbrug 10 %
E. Brugervenlighed 10 %
KRITERIER FOR TESTFAKTAS KVALITETSMÆRKNING
Testfakta tester og verificerer tørretumblere i forskellige kategorier. Kategoriseringen foretages ud fra tørretumblerens deklarerede kapacitet.

Bedst i test
I en benchmark-test med det formål at udpege et testvindende produkt (”Bedst i test”) testes et repræsentativt udvalg af sammenlignelige produkter til et specifikt marked. Den tørretumbler, som præsterer bedst samlet (højeste samlede vurdering), kåres som vinder.

Verified Quality & Performance
I en verificeringstest testes tørretumbleren fritstående eller sammenlignet med få udvalgte referencemaskiner. Vurdering og bedømmelse følger samme retningslinjer som under en benchmark-test. Kriterier for at kvalificere sig til Testfakta Verified Quality & Performance er en samlet bedømmelse på lavest 8,0 (+/- 2,5 %) og ingen delbedømmelse (A-E ovenfor) under 6,0 (+/- 2,5 %).