Store forskelle på luftrensere i Testfaktas test

Uppdragstest

Store forskelle på luftrensere i Testfaktas test

Samtlige luftrenseres støjniveau blev målt ved 37 dB eller lige derunder og ved maksimal effekt, fra en meters afstand. Foto: Frazer Waller.
Laboratorietest

En god luftrenser kan forbedre luftkvaliteten betydeligt – både derhjemme og på jobbet. Men der er stor forskel på, hvor godt luftrenserne faktisk renser luften. Det viser Testfaktas omfattende laboratorietest.

Laboratorietest
Testfakta Research
Testfakta Research Udgivet: 28 feb, 2019

Partikler fra udstødning og dæk får flere og flere byer til at indføre begrænsninger på brugen af køretøjer, dieselkøretøjer og pigdæk. Men også vores egne hjem og arbejdspladser er en stor kilde til skadelig luftforurening. Her danner byggematerialer, møbler og tøj støv, partikler og skadelige kemikalier. 

Mennesker, som er allergiske over for pollen, kan også opleve allergien indendørs, fordi de mikroskopiske pollenpartikler sidder i vores tøj og kommer ind gennem åbne vinduer og ventilation.

Mange anvender luftrensere for at mindske problemerne og forbedre luftkvaliteten. Eftersom en luftrenser også fjerner bakterier, virus og støv, giver de et generelt sundere indeklima. Derfor bliver luftrensere mere og mere almindelige både i hjemmet og på arbejdspladsen, også selvom der ikke er nogen, der lider af hverken allergier eller luftvejsproblemer. 

Udbuddet af både producenter og modeller er også steget meget. Men som forbruger er det ofte svært at tolke og sammenligne de forskellige tekniske beskrivelser af kapaciteten, som producenterne vælger at fremhæve. Og hvad betyder tallene for luftrensernes evne til virkelig at rense luften? Testfakta har testet det.

Det svenske Astma- og Allergiforbund har udarbejdet nogle retningslinjer, som henvender sig til alle typer forbrugere. De tager blandt andet hensyn til både luftrenserens ydeevne og tekniske egenskaber, som fx støjniveau og energiforbrug. En luftrenser, som anvendes i et soveværelse, bør kunne rense luften to gange i timen. Støjniveauet skal ved den effekt helst ikke overstige 37 dB, hvilket ca. svarer til lyden fra en almindelig mekanisk ventilation i en bolig.

For at få styr på, om producenterne lever op til de grundlæggende krav, har Testfakta Research på opdrag fra producenten Blueair gennemført en sammenlignende laboratorietest af luftrensere på det nordiske og britiske marked. 

De uafhængige britiske laboratorier Intertek og SGS-IBR har testet produkternes luftrensningsevne for pollen og støv ved 37 dB og maksimal effekt, luftrensning og støjniveau ved maksimal effekt, brugervenlighed og udledning af ozon.

Testfaktas test viser, at der er stor forskel på luftrenserne. I den samlede bedømmelse vejer luftrensningskapaciteten tungest, men også støjniveau, energiforbrug og brugervenlighed indgår i bedømmelsen.

[PDF]

Bedst i test er Blueair Classic 405, som har en helt overlegen luftrensningskapacitet ved lavere effekt (under 37dB) og bedst resultat ved maksimal effekt på pollen.

Luftrenserne fra Philips og Stadler Form klarer sig relativt godt og lander på anden- og tredjepladsen.

Ved fuld effekt er luftrenseren fra Stadler Form bedst til at rense luften for støv, men larmer samtidigt mest. Den bruger også mest strøm af alle de testede produkter.

Produkterne fra Meaco, Dyson og Wilfa ligger lavest i laboratorietesten. De var alle omkring fire gange dårligere end testvinderen til at rense luften i et soveværelse ved 37 dB eller niveauet lige under.

Sådan fandt vi produktudvalget

Produktudvalget blev fundet af Testfakta Research. Kapacitetsmæssigt repræsenterer udvalget mellemsegmentet eller det øvre segment for luftrensere. Eftersom der ikke findes nogen ensartet deklarationsmetode, varierer kapacitetsangivelserne meget mellem de udvalgte produkter. Nogle angiver kapacitet i kvadratmeter og andre i kubikmeter. Kubikmeter siger udelukkende noget om luftstrømmen gennem luftrenseren og ud i rummet, eller hvor godt den faktisk renser luften for skadelige partikler.

Samtlige luftrensere i udvalget suger den forurenede luft ind ved hjælp af en mekanisk ventilator og sender luften igennem flere forskellige typer filtre, som fjerner partiklerne i luften. 

Sådan testede vi produkterne

Testfakta Research har på opdrag fra producenten Blueair udført en sammenlignende laboratorietest af luftrensere. Formålet med testen er at sammenligne ydeevnen for et udvalg af konkurrerende luftrensere på det nordiske, tyske, britiske, polske og hollandske marked.

Laboratorietesten er udført af Intertek Testing & Certification og SGS-IBR Laboratories i Storbritannien. Testfakta har sammen med laboratorierne udarbejdet testprotokollen. 

Følgende luftrensere er blevet testet:

- Beurer LR 300

- Blueair Classic 405 

- Coway AP-1008DH

- DēLonghi AC150

- Dyson Pure Cool Link TP04

- Electrolux EAP300

- Fellowes AeraMax DX95

- Meaco CA-HEPA 47x5

- Philips AC3259/10

- Rowenta Intense Pure Air XL PU6020

- Soehnle Airfresh Clean Connect 500

- Stadler Form Roger

- Venta LP60

- Wilfa AP-5W

- Wood's ELFI 300

En første del af luftrenserne blev testet i 2017, den anden del i andet halvår af 2018. Samtlige modeller er aktuelle på de respektive markeder.

Laboratorietesten omfatter følgende momenter:

A. Målinger ved 37 dB, eller lige under 37 dB:

Luftrensningskapacitet for pollen og støv

Støjniveau (instrumentel måling)

Støjniveau ved den laveste effektindstilling (subjektiv bedømmelse)

Energiforbrug

B. Målinger ved maks. effekt:

Luftrensningskapacitet for pollen og støv

Støjniveau (instrumentel måling)

Støjniveau (subjektiv bedømmelse)

Energiforbrug

C. Brugervenlighed

Skift og rensning af filter

Display og menuer

Kontroller

Programmering og indstillinger

D. Ozonudslip

Luftrenserens evne til at rense luften er testet efter teststandarden ANSI/AHAM AC-1-2015. I testen måler man luftrenserens evne til at fjerne forskellige slags partikler (støv og pollen) fra luften i et rum. Rensningskapaciteten angives i CADR (Clean Air Delivery Rate), som viser luftrenserens kapacitet udtrykt i kubikmeter ren luft i timen.

En af producenterne angiver kubikmeter luft i timen, eller hvor stor en rumoverflade i kvadratmeter luftrenseren kan rense. Kubikmeter luft i timen siger dog ikke noget om luftrenserens evne til at rense luften. Det handler mere om ventilatorens kapacitet. Hvis partiklerne, som suges ind, ikke filtreres væk, bliver de ført ud i rummet igen.

Hvor mange kvadratmeter, luftrenseren kan rense, afhænger dels af rensningskapaciteten (CADR), men også hvor mange gange i timen luften i rummet bør renses. Ifølge det svenske Astma- og Allergiforbund bør en luftrenser i soveværelset rense luften to gange i timen. Et soveværelse på 25 kvadratmeter og en loftshøjde på 2,4 meter har en volumen på 60 kubikmeter. For at kunne rense luften bør luftrensningskapaciteten (CADR) i et sådant rum så ligge på mindst 120 kubikmeter i timen. Hvis man gerne vil have, at luften i rummet skal renses tre, fire eller fem gange i timen (som en del producenter og forhandlere anbefaler), skal luftrenseren have en større kapacitet. 

Støjniveauet er en vigtig faktor, fordi luftrenseren ofte bruges til rensning af luften i soveværelset. Ifølge det svenske Astma- og Allergiforbunds retningslinjer skal luftrenserens rensningskapacitet sættes i forhold til støjniveauet. Hvis en luftrenser har forskellige ventilationshastigheder, skal kapaciteten måles ved en effektindstilling, som giver en støjniveau, som ligger på 37 dB eller lige derunder.

I testen er luftrensernes ydeevne blevet målt ved et lavere støjniveau (37 dB eller lige derunder) og ved maks. effekt. Inden målingerne er støjniveauet målt ved forskellige effektindstillinger for at finde det effektniveau, som ligger på 37 dB eller lige derunder. Målingen af støjniveauet er foretaget i et kontrolleret laboratoriemiljø, som efterligner virkelige forhold i hjemmet. Målingerne er blevet udført 1 meter fra luftrenseren og fra alle vinkler (gennemsnitsværdien angiver luftrenserens støjniveau).

Udover den instrumentale måling af støjniveauet har laboratoriet også ladet en gruppe uddannede ingeniører bedømme, hvor forstyrrende lyden er ved forskellige effektniveauer. Bedømmelsen er foretaget ved den laveste og højeste effektniveau.

De fleste luftrensere har en relativt lav effekt (W), men fordi de er designet til at køre mere eller mindre kontinuerligt, er effektforbruget alligevel vigtig. Effektforbruget er målt ved 37 dB og ved maks. effekt.

Bedømmelsen af brugervenligheden er udført af eksperter på laboratoriet. 

Visse luftrensere renser luften ved hjælp af almindelige filtre og ionisering. Ionisering betyder, at partiklerne i luften lades negativt og derefter fæstner sig på et positivt ladet stykke metal inde i luftrenseren. Hvis en ioniserende luftrenser ikke bare lader partiklerne, men også selve luften, dannes der ozon. Hvis ozonet overstiger visse grænseværdier, kan det være sundhedsfarligt. Den gældende grænseværdi for ozon (EU’s retningslinjer) er 0,055 ppm (parts per million). Laboratoriet har målt forskellen i ozonindholdet mellem indgående og udgående luft fra de forskellige luftrensere.

Ingen af de testede luftrensere havde et ozonudslip, der lå over den gældende EU-anbefaling (0,055 ppm).

Måleresultaterne fra testen er tolket og bedømt i samråd med laboratoriet. Bedømmelsen sker efter en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. Bedømmelser på under 6 gives kun, hvis ydeevnen er dårlig, eller dårligere end hvad man kan forvente sig af denne type produkt.

Bedømmelsen fra de forskellige delmomenter vægtes sammen i en samlet bedømmelse med vægt på følgende:

Målinger ved 37 dB, eller lige under 37 dB: 45 %

Luftrensningskapacitet for pollen oh støv 67 % (33+33 %)

Støjniveau (instrumental måling) 22 %

Energiforbrug 11 %

Målinger ved maks. effekt: 45 %

Luftrensningskapacitet for pollen oh støv 67 % (33+33 %)

Støjniveau (instrumental måling) 22 %

Energiforbrug 11 %

Brugervenlighed: 10 %

Skift og rensning af filter 50 %

Display og menuer 17 %

Kontroller 17 %

Programmering og indstillinger 17 %

Intet forhøjet ozonindhold

Luftrenseres eventuelle ozonproduktion har været flittigt debatteret i de seneste år. Der kan dannes ozon af luftrensere, der anvender en filterteknik, hvor luften renses ved, at partiklerne lades (ioniseres). EU har klare retningslinjer for dette, for hvis ozonet overstiger visse grænseværdier, kan det være sundhedsfarligt. 

Ingen af de testede luftrensere viser et forhøjet indhold af ozon. 

Få styr på driftsudgiften inden købet

Alle luftrensere har en form for filter, som renser luften. Partikler i luften fæstner sig i filtret, og efter nogen tids brug skal filteret skiftes. 

- Visse modeller har et forfilter til grovere partikler, og dette filter kan rengøres. 

- Når det gælder partikel- og kulfiltre, skal du oftest købe nye, inden de skal skiftes.

- Hvor meget et nyt filter eller en filterpakke koster, afhænger af mærke og model, men regn med mellem 500-1000 kr. eller mere for et komplet filterskift. 

- Hvor ofte du skal skifte filter afhænger af forskellige faktorer, som hvor meget luftrenseren bruges, hvor stort filteret er (filterets overflade), og hvor forurenet luften er.

Producenterne anbefaler forskellige tidsintervaller for filterskift, alt fra hver sjette måned til en gang om året eller hvert andet år. Visse modeller har en indikator, der viser, hvornår det er tid til at skifte filter.

TABLE OF TEST RESULTS

Fler nyheter

Laboratorietest

Store forskelle i test af vintersko til børn

Ingen kan lide at have våde og kolde fødder. Men hvilke vintersko holder børnenes fødder tørre og varme gennem regn og sjap? Testfakta har testet det.

Laboratorietest

Bedste og dårligste tv-køb før fodbold-VM

Har du tænkt dig at købe et nyt tv før sommerens sportsevents eller Fællessang på Skansen? Så bør du lige kaste et blik på Testfaktas test. Ét apparat begynder at hakke, når der panoreres med kameraet.

– At se fodbold på sådan et tv ville være uudholdeligt, siger laboratoriets ekspert.

UPPDRAGSTEST

Pulserende lys får håret til at falde af

Glatte ben uden barbering, smerte eller cremer, der griser? IPL-teknologien anvender lys til at fjerne hår med. Men virker teknologien, og hvilket apparat er bedst? Testfakta har testet seks apparater og sammenlignet resultaterne.

Overlegen vinder i test af syv espressomaskiner

God og smagfuld – eller som en tynd kop brygget kaffe. Selvom der bruges præcis de samme kaffebønner, bliver espressoen forskellig. Testfakta har testet syv automatiske kaffemaskiner. 

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Den bedste barberskraber, der giver en glat hud

Noget af det vigtigste, en barberskraber skal kunne er at give en tæt og skånsom barbering, der ikke irriterer eller skader huden. I Testfaktas omfattende laboratorietest har man testet otte forskellige barberskrabere på 21 forsøgspersoner, og her har man sammenlignet barberbladenes skarphed og holdbarhed.
 

Sammenlignende laboratorietest af kufferter på det nordiske marked

Håndtag, der går af, og hjul, der går i stykker – en defekt kuffert kan virkelig ødelægge feriestemningen. Vi har testet syv forskellige kufferter, og den store forskel er, hvor robuste de er.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Store forskelle på luftrensere i Testfaktas test

En god luftrenser kan forbedre luftkvaliteten betydeligt – både derhjemme og på jobbet. Men der er stor forskel på, hvor godt luftrenserne faktisk renser luften. Det viser Testfaktas omfattende laboratorietest.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Smart børste bedst til plak og tandkød

Tandlægen råder ofte folk til at skifte til eltandbørste. Men hvor meget bedre bliver det med en eltandbørste, og er der nogen forskel på de forskellige modeller? Testfakta Research har testet seks forskellige modeller i premiumklassen. Resultatet bekræfter tandlægens råd, men viser også, at visse modeller er klart mere effektive end andre.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Sådan undgår du at komme i modvind, når du køber ny luftrenser

Allergi eller ej – et godt indeklima bliver mere og mere vigtigt. En luftrenser kan gøre en stor forskel, men producenternes kapacitetsmål er ofte svære at tolke, og det er ikke let at sammenligne forskellige fabrikater.

Laboratorietest

Robotstøvsugere - så godt gør de rent

Hav ikke for høje forventninger, når du køber en robotstøvsuger, og vælg modellen med omhu. Testfaktas test af syv forskellige mærker viser, at der er meget stor forskel på, hvor gode de er til at gøre rent.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Kun ét vaskemiddel fjerner alle typer pletter

Næsten alle mærker må give op over for en eller flere typer pletter. Det viser en stor laboratorietest af flydende vaskemidler som Testfakta Research udført på vegne af producenten Unilever.

Laboratorietest

Klassiker vinder overlegent i test

Det er værd at bruge et par ekstra kroner på en klassisk mærkevaresaks, viser Testfaktas test. Flere andre modeller klipper dårligt, allerede som nye og forringes hurtigt af slitage.

Laboratorietest

Puden lige så vigtig for søvnen som sengen

En god hovedpude er lige så vigtig for nattesøvnen som en god seng. Men det er svært at vide, hvad man får, når man køber hovedpude. Testfakta har testet otte forskellige mærker.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Træt af flade batterier

Testfakta Research har i en laboratorietest sammenlignet kapacitet og levetid på markedets mest gængse AA-batterier. Testen viser, at de gode fabrikater har 20 til 40 procent bedre kapacitet, afhængigt af anvendelsesområde.

Om Testfakta

Sedan 2001 har Testfakta underlättat köpbeslut och påverkat tillverkare genom oberoende tester, guider och journalistik.

Läs mer om Testfakta här.