Kalkaflejringer, sæbe- og tandpastapletter samt fedtbaserede pletter fra sminke og hudprodukter er det, vi normalt kæmper imod, når vi skal gøre rent på badeværelset.

Udvalget af rengøringsmidler beregnet til badeværelset er stort, og reklamernes budskaber lover en forbløffende effekt, når de påsprøjtes den snavsede overflade. Men virkeligheden er ikke altid den samme. Forskellige midler har ofte forskellige egenskaber. Det viser Testfakta Researchs laboratorietest, som er blevet gennemført på bestilling af producenten Reckitt Benckiser.

Det uafhængige franske laboratorium Eurofins ATS har gennemført testen i overensstemmelse med de standardmetoder, der er praksis i branchen. Det indebærer, at testproceduren skal efterligne virkelige forhold i videst mulige omfang. Når kalkfjerningsevnen f.eks. skal testes, nedsænkes en kalkstensplade i midlerne i ét minut. Pladens vægtforskel før og efter afslører rengøringsmidlets kalkopløsende effekt.

I den samlede bedømmelse er der blevet lagt størst vægt på evnen til at fjerne kalkpletter og sæbepletter med en vis overvægt på kalkpletfjerningsevnen. Samlet vægtes de to egenskaber med mere end halvdelen af den samlede bedømmelse.

Opgavestilleren Reckitt Benckiser fremstiller produktet Cillit Bang, der også får den højeste samlede bedømmelse i testen. Resultaterne ligger også på linje med de test, som Testfakta Research har ladet udføre de seneste fem år. Det, der gør Cillit Bang til testvinderen, er netop den overlegne kalkopløsningsevne.
Forklaringen ligger primært i syreopløsningens sammensætning. Jo mere effektiv syreopløsningen er, desto bedre er kalkfjerningen.
Cillit Bang opnår også en høj bedømmelse, når det drejer sig om at fjerne sæbepletter. Men i denne kategori er produktet ikke ligeså overlegent, og flere øvrige midler opnår mindst ligeså høj bedømmelse.

I en tredje kategori har laboratoriet målt på evnen til at fjerne fedtbaserede pletter. Denne test viser tydeligt, at fedtpletter af den type, som bl.a. sminke efterlader, er vanskeligst at fjerne for denne type rengøringsmiddel. De fleste produkter i testen opnår lav eller meget lav karakter.  
– Der er her tale om traditionelle rengøringsmidler til badeværelser, hvor den primære opgave består i af fjerne kalk. Af samme årsag baseres sammensætningen primært på syreopløsninger og tensider – ikke på emner, der effektivt fjerner fedt, siger Joëlle Talpin, testleder, Eurofins ATS.  

Mange midler efterlader også spor. I en fjerde kategori blev et spejl blevet påsprøjtet med midlerne, hvorefter det blev afskyllet med vand. Da spejlet tørrede af sig selv, blev det inspiceret og bedømt på baggrund af omfanget af synlige spor og rester. Alle undersøgelsens rengøringsmidler efterlader rester, men resultaterne viser en relativt stor spredning, hvilket igen afspejles i bedømmelsen, hvor ingen produkter reelt udmærker sig.

I den afsluttende test undersøgte laboratoriet, hvor skånsomt midlet er mod de mest almindelige materialer i badeværelset såsom keramiske overflader, rustfrit stål, gummi, silikone og diverse typer plast. En håndfuld rengøringsmidler får en noget lavere bedømmelse, fordi de har en vis påvirkning på sanitetsporcelæn – overfladen mattes i et vist omfang.

– Det er en svag påvirkning, som kan henføres til en bestanddel af opløsningen, f.eks. syreopløsningens sammensætning, siger Joëlle Talpin.

I øvrigt er midlerne relativt skånsomme imod diverse underlag. Dette er til trods for, at de i testen fik lov til at virke i 24 timer i koncentreret form, hvilket nok ikke afspejler virkeligheden.