Sådan undgår du at komme i modvind, når du køber ny luftrenser

Sådan undgår du at komme i modvind, når du køber ny luftrenser

Luftrenser.
Foto: Frazer Waller
Luftrenser.
Foto: Frazer Waller
Luftrenser.
Foto: Frazer Waller
Luftrenser.
Foto: Frazer Waller
Laboratorietest

Allergi eller ej – et godt indeklima bliver mere og mere vigtigt. En luftrenser kan gøre en stor forskel, men producenternes kapacitetsmål er ofte svære at tolke, og det er ikke let at sammenligne forskellige fabrikater.

Laboratorietest
Testfakta research
Testfakta research Udgivet: 26 sep, 2017

Partikler fra udstødning og dæk får flere og flere byer til at indføre begrænsninger på brugen af køretøjer. I Stockholm er det fx forbudt at bruge pigdæk på særligt udsatte gader. I Tyskland diskuteres et fremtidigt forbud mod dieselbiler i byerne. Men også vores egne hjem er en stor kilde til skadelig luftforurening. Her afgiver byggematerialer, møbler og tøj både støv, men også nogle gange skadelige kemikalier. For en del mennesker er pollenallergi et andet problem. De mikroskopiske partikler forekommer ikke bare udendørs, men hænger fast på vores tøj og kommer ind gennem åbne vinduer og ventilation.

Mange anvender luftrensere for at mindske problemerne. Og selv i forbrugernes hjem, hvor ingen lider af allergier eller har vejrtrækningsproblemer, bliver luftrenseren et stadig mere almindeligt indslag. Udbuddet af både producenter og modeller er også stedet meget. Men som forbruger er det ikke altid lige let at tolke og sammenligne de forskellige tekniske beskrivelser af kapaciteten, som producenterne vælger at fremhæve.

Hvad kræves der af en luftrenser?

Det grundlæggende spørgsmål handler selvfølgelig om luftrenserens evne til at rense luften. Men hvad betyder egentlig mål som kubikmeter luft i timen eller rummets overflade i kvadratmeter for resultatet?

Forskellige producenter og forhandlere har også forskellige anbefalinger til, hvor mange gange luften i et rum bør renses i timen. Det svenske Astma- og Allergiforbund har udarbejdet nogle retningslinjer, som henvender sig til alle typer forbrugere. De tager blandt andet hensyn til både luftrenserens ydeevne og tekniske egenskaber, som fx støjniveau og energiforbrug. En luftrenser, som anvendes i et soveværelse, bør kunne rense luften to gange i timen. Støjniveauet skal ved den effekt helst ikke overstige 37 decibel, hvilket ca. svarer til lyden fra en almindelig mekanisk ventilation i en bolig.

For at få styr på, om producenterne lever op til de grundlæggende krav, har Testfakta Research på opdrag fra producenten Blueair gennemført en sammenlignende laboratorietest af luftrensere på det nordiske og britiske marked.

Kapacitetsmæssigt repræsenterer udvalget mellemsegment af luftrensere. Producenternes kapacitetsangivelser varierer meget, og branchen mangler en ensartet måde at deklarere værdierne på. Nogle modeller angiver kapaciteten i kvadratmeter, andre i kubikmeter. Og ofte skrives der kun om, hvor gode de er til at cirkulere luften i rummet, og ikke hvor gode de er til at rense luften.

Så testede vi …

Testen blev udført af de akkrediterede og uafhængige laboratorier Intertek og IBR Laboratories i Storbritannien. Testen er inddelt i fire momenter: luftrensning ved 37 decibel, luftrensning ved maks. effekt, brugervenlighed og ozonudslip. Luftrensning henviser til evnen til at rense luften for pollen og støv.

… og fik helt tydelige resultater

I den samlede bedømmelse af udfaldet vejer luftrensningskapaciteten – af helt naturlige årsager – tungest, uanset effektniveau. Kortfattet viser testresultaterne en meget stor variation i evnen til at rense luften. Der er i nogle tilfælde også store afvigelser mellem den effekt, som producenterne deklarerer, og den, som blev opnået i testen. Et eksempel på dette er Stadler Form, som ved maks. effekt opgiver, at luftrenseren kan klare et rum på 50 kvadratmeter, men faktisk kun formår at rense 14 kvadratmeter.
Den højst målte luftrensningskapaciteten har Blueair Classic 405 helt klart. Allerede ved lav effekt klarer Blueair at rense luften i et rum på 41 kvadratmeter, sammenlignet med 5-24 kvadratmeter for de øvrige.

Luftrenseren Airfree P100 viste ingen mærkbar luftrensningseffekt på pollen og støv i laboratorietesten. Airfree producerer næsten ingen målbar luftstrøm, fordi den ikke har nogen ventilator. Airfree har en teknik, som bygger på luftkonvektion og forbrænding af forurening gennem et varmelegeme, som varmer den indkommende luft op til 200 °C. Ifølge Airfree kan man ikke måle produktets ydeevne med den metode, som er blevet brugt i vores test, fordi den ikke filtrerer, men ødelægger forureningen. For at måle Airfrees effekt skal luften gennemgå en mikrobiologisk analyse, hvilket tyder på, at den kun skulle have effekt på bakterier og andre mikroorganismer og ikke på pollen og støv.

Også brugervenligheden blev undersøgt

I vurderingen af luftrensernes brugervenlighed har laboratoriets eksperter blandt andet set på, hvordan kontroller og knapper er udformet, og hvor nemt det er at skifte filter. De fleste af luftrenserne er ret nemme at bruge, men det kan være lidt svært at skifte filter på nogle af modellerne. Blandt andet trækker det besværlige filterskift noget ned i den samlede vurdering af Wilfa og Blueair.

Ozon – intet problem

Lige præcis ozon og luftrensere har været flittigt debatteret. Der kan dannes ozon af luftrensere, der anvender en filterteknik, hvor luften renses ved, at partiklerne lades (ioniseres). Ozonet dannes, når også luften, som indeholder partikler, ioniseres. EU har klare retningslinjer for dette, for hvis ozonet overstiger visse grænseværdier, kan det være sundhedsfarligt. Men testen viser, at ingen af luftrenserne oversteg disse grænseværdier. 

Fakta om testen

Testfakta Research har på opdrag fra producenten Blueair udført en sammenlignende laboratorietest af luftrensere. Formålet med testen er at sammenligne ydeevnen for et udvalg af konkurrerende luftrensere på det nordiske og britiske marked.

Laboratorietesten er udført af Intertek Testing & Certification og IBR Laboratories i Storbritannien. Testfakta har sammen med laboratorierne udarbejdet testprotokollen.

Følgende luftrensere er blevet testet:

  • Blueair Classic 405
  • Wood's ELFI 300
  • Philips AC3256
  • Coway AP-1008DH
  • Electrolux EAP300
  • Fellowes AeraMax DX95
  • Meaco CA-HEPA 47x5
  • Wilfa AP-5W
  • DēLonghi AC150
  • Dyson Pure Cool Link TP02
  • Stadler Form Viktor V-002
  • Airfree P100

Modellerne er udvalgt af Testfakta Research med udgangspunkt i modeller, som kan rense luften i et middelstort rum. Men eftersom der ikke findes nogen ensartet deklarationsmetode, varierer kapacitetsangivelserne meget mellem de udvalgte produkter. Nogle har angivet kapacitet i kvadratmeter og andre i kubikmeter og desuden ved forskellige effektindstillinger.

Samtlige luftrensere, undtagen Airfree P100, suger den forurenede luft ind ved hjælp af en mekanisk ventilator og sender luften igennem flere forskellige typer filtre, som fjerner partiklerne i luften. Airfree P100 trækker den forurenede luft ind ved hjælp af luftkonvektion, uden nogen mekanisk ventilator. Luftkonvektion betyder i korte træk, at luften i rummet trækkes hen til en varmekilde. Airfree P100 renser luften for partikler, ved at luften varmes op til 200° C, hvorefter den køles ned igen og sendes tilbage ud i rummet.

Laboratorietesten omfatter følgende momenter:

  1. Målinger ved 37 dB, eller lige under 37 dB:

·      Luftrensningskapacitet for pollen og støv

·      Støjniveau (instrumentel måling)

·      Energiforbrug

  1. Målinger ved maks. effekt:

·      Luftrensningskapacitet for pollen og støv

·      Støjniveau (instrumentel måling)

·      Støjniveau (subjektiv måling)

·      Energiforbrug

  1. Brugervenlighed

·      Skift og rensning af filter

·      Display og menuer

·      Kontroller

·      Programmering og indstillinger

  1. Ozonudslip

 

Luftrenserens evne til at rense luften er testet efter teststandarden ANSI/AHAM AC-1-2015. I testen måler man luftrenserens evne til at fjerne forskellige slags partikler (støv og pollen) fra luften i et rum. Rensningskapaciteten angives i CADR (Clean Air Delivery Rate), som viser luftrenserens kapacitet udtrykt i kubikmeter ren luft i timen.

Producenterne angiver kubikmeter luft i timen, eller hvor stor en rumoverflade i kvadratmeter luftrenseren kan rense. Kubikmeter luft i timen siger dog ikke noget om luftrenserens evne til at rense luften. Det handler mere om ventilatorens kapacitet. Hvis partiklerne, som suges ind, ikke filtreres væk, bliver de ført ud i rummet igen.

Hvor mange kvadratmeter, luftrenseren kan rense, afhænger dels af rensningskapaciteten (CADR), men også hvor mange gange i timen luften i rummet bør renses. Ifølge det svenske Astma- og Allergiforbund bør en luftrenser i soveværelset rense luften to gange i timen. Et soveværelse på 25 kvadratmeter og en loftshøjde på 2,4 meter har en volumen på 60 kubikmeter. For at kunne rense luften bør luftrensningskapaciteten (CADR) i et sådant rum så ligge på mindst 120 kubikmeter i timen. Hvis man gerne vil have, at luften i rummet skal renses tre, fire eller fem gange i timen (som en del producenter og forhandlere anbefaler), skal luftrenseren have en større kapacitet.

Støjniveauet er en vigtig faktor, fordi luftrenseren ofte bruges til rensning af luften i soveværelset. Ifølge Astma- og Allergiforbundets retningslinjer skal luftrenserens rensningskapacitet sættes i forhold til støjniveauet. Hvis en luftrenser har forskellige ventilationshastigheder, skal kapaciteten måles ved en effektindstilling, som giver en støjniveau, som ligger på 37 dB eller lige derunder.

I testen er luftrensernes ydeevne blevet målt ved et lavere støjniveau (37 dB eller lige derunder) og ved maks. effekt. Inden målingerne er støjniveauet målt ved forskellige effektindstillinger for at finde det effektniveau, som ligger på 37 dB eller lige derunder. Målingen af støjniveauet er foretaget i et kontrolleret laboratoriemiljø, som efterligner virkelige forhold i hjemmet. Målingerne er blevet udført 1 meter fra luftrenseren og fra alle vinkler (gennemsnitsværdien angiver luftrenserens støjniveau).

Udover den instrumentale måling af støjniveauet har laboratoriet også ladet en gruppe uddannede ingeniører bedømme, hvor forstyrrende lyden er ved forskellige effektniveauer. Bedømmelsen er foretaget ved den laveste og højeste effektniveau. 

De fleste luftrensere har en relativt lav effekt (W), men fordi de er designet til at køre mere eller mindre kontinuerligt, er effektforbruget alligevel vigtig. Effektforbruget er målt ved 37 dB og ved maks. effekt.

Bedømmelsen af brugervenligheden er udført af eksperter på laboratoriet.

Visse luftrensere renser luften ved hjælp af almindelige filtre og ionisering. Ionisering betyder, at partiklerne i luften lades negativt og derefter fæstner sig på et positivt ladet stykke metal inde i luftrenseren. Hvis en ioniserende luftrenser ikke bare lader partiklerne, men også selve luften, dannes der ozon. Hvis ozonet overstiger visse grænseværdier, kan det være sundhedsfarligt. Den gældende grænseværdi for ozon (EU’s retningslinjer) er 0,055 ppm (parts per million). Laboratoriet har målt forkellen i ozonindholdet mellem indgående og udgående luft fra de forskellige luftrensere.

Ingen af de testede luftrensere havde et ozonudslip, der lå over den gældende EU-anbefaling (0,055 ppm). Det højt målte ozonindhold blev målt på Philips-maskinen, og det lå på 0,011 ppm.

Måleresultaterne fra testen er tolket og bedømt i samråd med laboratoriet. Bedømmelsen sker efter en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Bedømmelser på under 3 gives kun, hvis ydeevnen er dårlig, eller dårligere end hvad man kan forvente sig af denne type produkt.

Bedømmelsen fra de forskellige delmomenter vægtes sammen i en samlet bedømmelse med vægt på følgende:

Målinger ved 37 dB, eller lige under 37 dB: 45 %

  • Luftrensningskapacitet for pollen oh støv 67 % (33+33 %)
  • Støjniveau (instrumental måling) 22 %
  • Energiforbrug 11 %

Målinger ved maks. effekt: 45 %

  • Luftrensningskapacitet for pollen oh støv 67 % (33+33 %)
  • Støjniveau (instrumental måling) 22 %
  • Energiforbrug 11 %

Brugervenlighed: 10 %

  • Skift og rensning af filter 50 %
  • Display og menuer 17 %
  • Kontroller 17 %
  • Programmering og indstillinger 17 %

 

TABLE OF TEST RESULTS

Facebook Comments

Fler nyheter

Laboratorietest

Laboratorietest afslører store forskelle på bleer

En god ble skal holde barnets numse så tør som muligt, må ikke lække og skal helst slippe luft igennem. Hvor gode er de forskellige mærker på markedet, og kan det betale sig at betale lidt mere?

Testfakta har på vegne af Essity laboratorietestet ti fabrikater på det danske marked, og resultatet viser store forskelle i ydeevne.

Laboratorietest

Dyr airfryer ingen garanti for perfekte pommes frites

En airfryer i budgetklassen laver i mange tilfælde både bedre pommes frites og er mere energibesparende end en dyrere variant. Derudover er risikoen for at brænde sig mindre.

Fem måde at somna hurtigare

En god nats søvn kan nogle gange føles uhåndgribelig. Det er også meget personligt: ​​utallige faktorer spiller ind i hver persons søvnrutine. Her er nogle metoder, der har hjulpet andre med at falde i søvn om natten.

Testfaktas kvalitetsmærkning af senge

Formålet med Testfaktas kvalitetsmærke er at fremhæve senge med gode komfortegenskaber og høj kvalitet. Kravene til kvalitetsmærket er høje. Sengene gennemgår en række forskellige laboratorietests og må ikke underpræstere i nogen enkelt testfase. Kvalitetsstemplet sikrer derved, at sengen holder et gennemgående højt niveau både hvad angår komfort og kvalitet.

Vigtigt at have den rigtige seng til god søvn

Faste eller bløde, skum- eller skruefjedre, zoneinddelt eller ej? Mange koncepter og et gigantisk udvalg gør det svært at finde den helt rigtige i sengejunglen. Testfakta og ergonomiekspert Dr. Florian Heidinger afklarer begreberne.

Laboratorietest

Pulserende lys får håret til at falde af

Glatte ben uden barbering, smerte eller cremer, der griser? IPL-teknologien anvender lys til at fjerne hår med. Men virker teknologien, og hvilket apparat er bedst? Testfakta har testet seks apparater og sammenlignet resultaterne.

Laboratorietest

Ny test af luftrensere afslører store forskelle i kapacitet

Testfaktas laboratorietest af luftrensere til mellemstore rum viser store forskelle i evnen til at rense luften – trods ligeværdig ydeevne ifølge producenternes information. I alt er 13 modeller fra det europæiske marked testet og sammenlignet i forhold til evnen til at eliminere luftforurening og allergene partikler.

Laboratorietest

Den bedste barberskraber, der giver en glat hud

Noget af det vigtigste, en barberskraber skal kunne er at give en tæt og skånsom barbering, der ikke irriterer eller skader huden. I Testfaktas omfattende laboratorietest har man testet otte forskellige barberskrabere på 21 forsøgspersoner, og her har man sammenlignet barberbladenes skarphed og holdbarhed.
 

Laboratorietest

Skummadrassen udfordrer boksmadrassen

Glem teenageårenes tynde skumgummimadras, som i dag kun hentes frem, når børnene har pyjamasparty. En ny generation af ergonomiske skummadrasser leverer en ergonomi på niveau med de klassiske boksmadrasser, viser Testfaktas opdragstest.

Laboratorietest

Pandelamper – ustabile lyskilder i efterårsmørket

Efterårsmørket er en udfordring for alle, som gerne vil bevæge sig frit rundt udendørs. Testfaktas store laboratorietest af pandelamper afslører ekstreme effektfald, som øger risikoen for, at det bliver mørkt på løbeturen eller turen med hunden. Derudover passer producenternes angivne rækkevidde i meter sjældent.

Laboratorietest

Enkeltstående skummadrasser, et fleksibelt alternativ

En ny generation af enkeltstående skummadrasser leverer ergonomi på niveau med klassiske spiralfjedre, viser Testfaktas opdragstest.

Laboratorietest

Smart børste bedst til plak og tandkød

Tandlægen råder ofte folk til at skifte til eltandbørste. Men hvor meget bedre bliver det med en eltandbørste, og er der nogen forskel på de forskellige modeller? Testfakta Research har testet seks forskellige modeller i premiumklassen. Resultatet bekræfter tandlægens råd, men viser også, at visse modeller er klart mere effektive end andre.

Laboratorietest

Test af tandbørstehoveder – originalen mod kopierne

Hvor godt klarer kopierne sig i forhold til originalen fra Oral-B? Testfakta Research har testet og sammenlignet ti kompatible børstehoveder på det nordiske marked. Alle ser stort set identiske ud, men testen afslører store forskelle i kvalitet, følelse og præstation.

Laboratorietest

Pulserende lys fjerner uønsket hårvækst

Glatte ben uden barbering, smerte eller fedtede cremer? Med IPL-teknologi anvendes lys til at fjerne uønskede hår. Men fungerer teknologien, og hvilken model er bedst? Testfakta har testet seks modeller og sammenligner resultaterne.

Laboratorietest

Testfaktas test af tørretumblere

Testfaktas tests udføres af uafhængige og specialiserede test- og forskningslaboratorier i Testfaktas laboratorienetværk. Testene fokuserer på tørretumblerens evne til at tørre vasketøjet, støjniveau, brugervenlighed og energieffektivitet. Formålet med testene er at fremhæve produkter med gode egenskaber og at hjælpe producenter og forhandlere med at udvikle deres udbud til forbrugerne.

Om Testfakta

Sedan 2001 har Testfakta underlättat köpbeslut och påverkat tillverkare genom oberoende tester, guider och journalistik.

Läs mer om Testfakta här.

Tema søvn

Alt til din nattesøvn

Test af senge, sengemadrasser og puder samt vejledninger og artikler om søvnrelaterede produkter.