Klassiker vinder overlegent i test

Klassiker vinder overlegent i test

Saksene udsættes for slitage og åbnes og lukkes 5.000 gange i en slitagemaskine. Foto: Fortay Media
Saksene udsættes for slitage og åbnes og lukkes 5.000 gange i en slitagemaskine. Foto: Fortay Media
Laboratoriet kontrollerer håndtagenes holdbarhed. Billedet viser testvinderen Fiskars. Foto: Fortay Media
Laboratoriet kontrollerer håndtagenes holdbarhed. Billedet viser testvinderen Fiskars. Foto: Fortay Media
Laboratorietest

Det er værd at bruge et par ekstra kroner på en klassisk mærkevaresaks, viser Testfaktas test. Flere andre modeller klipper dårligt, allerede som nye og forringes hurtigt af slitage.

Laboratorietest
Lotta Hedin
Lotta Hedin Publicerad: 15 okt, 2015

Plaster og papir, bandage og bacon. Saksen er ikke det dyreste, men helt klart et af de mest anvendte redskaber i hjemmet. Alligevel kæmper mange af os i årevis med dårlige sakse, som vi af uklare årsager beholder. Den dag du bestemmer dig for at skifte, gælder det dog om at være vågen, så du ikke får et nyt irritationsobjekt i skuffen. Det er nemlig langt fra alle sakse, der holder distancen, viser Testfaktas test.
– Når det gælder sakse, er det detaljerne, der skiller de gode fra de dårlige, men det er tydeligt, at mange producenter ikke leverer varen. Enten har de ikke den nødvendige viden, eller også er de ligeglade med at kontrollere kvaliteten, siger Roger Hamby, der er forskningschef på det britiske laboratorium Catra, som har speciale i stålværktøj.

Laboratoriet undersøgte saksenes klippeevne på sytten forskellige typer materiale, som papir, gaze, hårde plastemballager og bacon. Derefter udsættes saksene for slitage, der minder om det slid, de får, når man bruger dem. Saksene åbnes og lukkes 5.000 gange i en maskine, hvorefter deres klippeevne testes igen.

Resultaterne viste meget store forskelle: Fiskars Classic universalsaks klipper efter de 5.000 cyklusser i slitagemaskinen stadig bedre end de øvrige sakse gør fra nye.

Det dårligste resultat opnår saksen fra Master Class. Selvom den koster 130 kroner, og emballagen lover titaniumhårde klinger, bliver den som ny kun godkendt i en tredjedel af klippetestene. Efter slitagen er den helt uanvendelig – det eneste, den kan klippe i, er aluminiumsfolie.
– Det sørgelige er, at forbrugeren må stole på forhandleren. Man kan jo ikke prøve en saks i butikken før købet, da de altid er indpakket i emballagen, siger Roger Hamby. 

Saksen fra Orthex udmærker sig også negativt. Den klipper nogenlunde fra starten, men taber hele 90 procent af sin evne efter slitagen.

De store forskelle skyldes dels sakseklingernes udformning, og hvor godt de er sammenføjet.
– Tidligere blev alle sakse samlet manuelt, og der kunne man justere for små afvigelser mellem klingerne, når man monterede dem. Nu, hvor sakseproduktionen sker maskinelt, skal grundmaterialet være helt nøjagtigt fra starten. Det er det ofte ikke, hvilket mærkes på saksens funktion, siger Roger Hamby.

Saksenes evne til at klare slitagen påvirkes også af klingestålets hårdhed. Hvis kvaliteten er ujævn, og en klinge har et hårdere stål en den anden, slider det hårdere på den blødere klinge. Saksen kan så enten blive for løs eller knibe sammen og blive for stram.

Laboratoriet målte også, hvilken kraft der skulle til for at lukke saksen. Her får saksevinderen fra Fiskars minus, då den er betydeligt trægere end de andre.
– En saks, som skal klare mange forskellige materialer, skal være lidt trægere, ellers vil den ikke holde længe. Hvis man har svage hænder, kan man have brug for en løsere saks, men så bliver klippeevnen ikke nær så god. Med et universalprodukt som den her er man nødt til at gå på kompromis et eller andet sted, siger Roger Hamby.

Fakta

Det britiske laboratorium CATRA i Sheffield har på vegne af Testfakta testet otte forskellige universalsakse.

Testen bestod af flere forskellige dele:

Klippeevnen før og efter slitage
Laboratoriet testede, hvor godt saksene klippede i sytten forskellige typer materialer. For hvert materiale undersøgte man klippeevnen flere forskellige steder på klingen. Saksene blev derefter udsat for slitage og blev åbnet og lukket 5.000 gange i en maskine. Derefter gentog man klippetesten.

Måling af stålets hårdhed
Laboratoriet målte hårdheden (HRC) på stålet i klingen. Klingen bør have en hårdhed på mindst 48 HRC, og der bør ikke være en forskel på mere end 1 HRC mellem de to klinger.

Klippemodstand
Laboratoriet målte, hvilken kraft (N) der skulle til for at lukke saksen.

Fastgørelse håndtag
Saksene blev lagt i blød i 30 minutter i 75 grader varmt vand. Derefter trak en maskine i håndtagene for at kontrollere, om de sad ordentligt fast.

Brugerpanel
Seks personer med forskellige størrelser hænder blev bedt om at klippe i en række materialer og bedømte, hvor godt de føltes at holde og arbejde med.

 

Ladda ner tabell med testresultat som PDF

Fler nyheter

Laboratorietest

Højt niveau inden for energivenlige støvsugere

En støvsugers kapacitet sidder ikke bare i motoren, viser Testfaktas test. EU's nye krav til energivenlige støvsugere har løftet niveauet i maskinerne, vurderer laboratoriet.

Laboratorietest

De skarpeste knive i skuffen

Kniven kan blive din bedste ven i køkkenet – hvis den er god og vedligeholdes rigtigt. Men der er store forskelle mellem de forskellige mærker, og høj pris er ikke altid en garanti for skarphed.

Laboratorietest

Stor forskel på batteriers levetid

Har du ladet dine gadgets op med de rigtige batterier? Testfakta har sammenlignet, hvilke mærker der giver længst levetid til digitalkameraet eller børnenes spillekonsol.

Laboratorietest

Spar tusindvis af kroner årligt på det rette hundefoder

Hundefoder kan koste op til 10.000 kroner årligt. Men der findes gode produkter til en tredjedel af prisen, viser Testfaktas test.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Glansen skiller opvaskemidlerne

Mange opvasketabletter rengør godt. Men glas og bestik skal helst også være blankt og skinnende, når du tager det ud af maskinen. Evnen til at opretholde glansen var det, der var afgørende i testfaktas store nordiske laboratorietest af forskellige maskinopvaskemidler.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Store forskelle i rengøringsevne

Udfordringerne er mange, når det er tid til at gøre badeværelset rent. For femte år i træk er det den kalkopløsende evne, der får det mest effektive rengøringsmiddel til at skille sig ud. Det viser Testfakta Researchs laboratorietest af otte almindelige rengøringsmidler til badeværelser på det svenske marked.

Laboratorietest

Halvdelen af støvlerne revner med tiden

Alle nye gummistøvler kan klare vandpytterne. Men Testfaktas test viser, at der er store forskelle på, hvor godt de ældes, og hvor god en støtte,de giver til små børns fødder.

Laboratorietest

Intet vaskemiddel er helt pletfrit

Der er store forskelle mellem rengøringsevner blandt forskellige farvevaskemidler. Men intet produkt klarer pletter fra kaffe og te, viser Testfaktas test. De to bedste produkter er begge kædernes egne varemærker.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Topmadrassen kan forværre sengens ergonomi

Der er store forskelle mellem forskellige senges evne til at give støtte og aflastning til kroppen. Desuden kan topmadrassen forværre sengens ergonomiske egenskaber. Det viser Testfaktas laboratorietest af 8 senge, der sælges på det danske marked.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

De bedste bind opsuger hurtigt og holder sig tørre

Producenterne forsøger at fremstille så tynde og tørre bind som muligt. Men forskellene er store mellem forskellige mærker. Det viser Testfakta Researchs store laboratorietest af hygiejnebind på det nordiske marked.

Om Testfakta

Sedan 2001 har Testfakta underlättat köpbeslut och påverkat tillverkare genom oberoende tester, guider och journalistik.

Läs mer om Testfakta här.