Pris og kvalitet hænger sammen, når du køber malepensler. Det viser en laboratorietest af 10 forskellige flade lakpensler, som Testfakta har fået udført på vegne af penselproducenten Orkla House Care.
Spekter Perfection og Anza Platinum, koster begge omkring 110 kroner og er således blandt de dyreste i testen.
Spekter Perfection vinder blandt andet testen, fordi den er klart bedst til at suge malingen op og afgive den igen. En del af testen som testingeniørerne lagde stor vægt på.
“Det vigtigste for en pensel er, at den kan absorbere så meget maling som muligt og flytte det til en overflade. Det gør, at du kan udføre arbejdet hurtigere, for du skal ikke spilde tid på at gå frem og tilbage og dyppe penslen,” siger ingeniøren Phil Rhodes, der var med til at udføre testen på det engelske laboratorium Intertek.
Men malearbejde handler jo ikke kun om at blive hurtigt færdig. Det skal også være pænt. Derfor vægter slutresultatet ligeledes højt i den endelig bedømmelse af penslerne. Også her ligger Spekter Perfection og Anza Platinum i top - sammen med Harris Elite. Alle tre pensler giver et ensartet glat udtryk uden spor af penselstrøg.
Det er kompliceret at lave gode pensler
Producenten Orkla House Care ejer varemærkerne Spekter og Anza, og her er de naturligvis tilfredse med resultatet.
“Det er dejligt, at der bliver lavet en så omfattende test. For nu kan alle se, at der er stor forskel på kvaliteten,” siger Tobias Andersson, der er international marketingchef hos penselproducenten.
Ifølge marketingchefen koster deres pensler mere, fordi de har valgt bedre materialer og har deres egen udviklingsafdeling.
“Det er mere kompliceret at lave en god pensel, end mange lige går og tror,” siger Tobias Andersson og uddyber:
“Det handler meget om materialevalg, og at mange komponenter skal fungere sammen. Alle dele af penslen skal være gode, før du har en god pensel.”
Du kan se kvalitetsforskellen med det blotte øje
Testingeniør Phil Rhodes er enig i, at der er stor forskel på kvaliteten af penslerne.
“Nogle var ringe, nogle var overlegne og en del var i midten,” siger han.
Men kvalitetsforskellen kom dog ikke som nogen stor overraskelse for testingeniøren.
“Man kunne forudse resultatet bare ved at se på penslerne inden,” siger Phil Rhodes og forklarer, hvordan du som forbruger kan vurdere kvaliteten af en pensel.
Du skal vurdere mængden af hår ved at holde penslen i hånden og se på børsten oppefra. Hvis hårene sidder tæt og der ikke er huller, når du kører fingeren gennem børsten, så indikerer det, at penslen er af høj kvalitet. Selvom de dyre pensler generelt har flere hår, så ender de ikke i malingen. Testen vider, at de tre dyreste pensler mister færre hår end de billigere pensler.
Endelig skal penslen lægge godt i hånden, så du kan holde ud at male med den i lang tid. I testen klarer pensler med hårde træhåndtag generelt dårligere end pensler med bløde gummibelagte plastikhåndtag.