Laboratorietestene af senge og madrasser udføres af EIM Ergonomie Institut München, RISE Research Institutes of Sweden og RISE IVF Institutet för Verkstadsteknisk Forskning. Testene omfatter hovedmomenterne ergonomi, mikroklima, holdbarhed, styrke sam tekstilernes kvalitet og forekomsten af skadelige kemikalier.

Testene udføres til alle typer senge og madrasser: boksmadrasser, kontinentalsenge, elevationssenge, enkeltstående madrasser og topmadrasser.

A. Test af ergonomi og mikroklima (EIM)

1.   Test af sengens fjedringsegenskaber (elastiske egenskaber)

2.   Test af sengens trykfordelende egenskaber (kontakttryk)

3.   Test af sengens elasticitet og støtte til skulderpartiet

4.   Test af sengens elasticitet og støtte til kroppen

5.   Test af sengens mikroklima (åndbarhed)

6.   Test af sengens varmeisolerende egenskaber

Samtlige delmomenter med undtagelse af A5 og A6 gennemføres både med og uden topmadras (betræk for enkeltstående madrasser). Testene A3 og A4 udføres på tre forskellige kropstyper:

Kropstype S (Smaller): Mindre/lettere person, som svarer til cirka 155 cm/50-55 kg
Kropstype M (Medium): Middelstor/middeltung person, der svarer til cirka 175 cm/70-75 kg
Kropstype L3 (Larger): Større/tungere person, som svarer til cirka 185 cm/85-90 kg

A1

Fjedringsegenskaber angiver, hvor hård eller bød sengens fjedring er, og hvordan sengen tilpasser sig til kroppens kraftigste (tungeste) kontaktpunkter. Målingen foretages i sengens zoner for skuldre, hofte, lænd og hæle ved tre forskellige tryk (100 N, 200 N og 300 N) og angives som en middelværdi i mm fleksibilitet.

A2

Trykfordelende egenskaber angiver, hvordan madrassens overflade fordeler og reducerer trykket fra en konkret kropsdel. Måleværdierne kan henføres til madrassens overflade, direkte underliggende materiale (stopning) samt madrassens kerne. Målingen foretages med forskellige tryk i sengens zoner for skuldre, hofte, lænd og hæle, og værdien angives som en middelværdi i N/cm.

A3

Elasticitet og støtte til skulderpartiet angiver, hvor meget sengen giver efter og støtter skulderpartiet. Ved sideleje skal fjedringen under skulderpartiet give tilstrækkeligt efter, så skulderen kan synke ned i madrassen og derigennem bidrage til, at rygraden beholder en lige linje mellem lænd og nakke. Ved rygleje skal lamellerne yde tilstrækkelig støtte for at modvirke, at skulderpartiet/den øvre del af ryggen synker for langt ned og derigennem forårsager en bøjning af den øverste del af rygraden (nakken).
Testen udføres med to forskellige teststempler. En for rygleje med størrelsen 400 x 200 mm og en for sideleje med størrelsen 200 x 100 mm. Stemplerne belastes med forskelligt tryk for at simulere tre forskellige kropstyper. 100 N for en mindre/lettere person, 200 N for en mellemstor/middeltung person og 250 N for en større/tungere person. Måleværdien angives i mm fleksibilitet.

A4

Elasticitet og støtte for kroppen angiver sengens evne til at støtte rygradens naturlige S-formede struktur. Ved rygleje skal sengen give tilpas støtte til kroppens forskellige dele (støtte til lænden, fleksibilitet/støtte til bækkenet/enden og skulderpartiet) med det formål at bevare rygradens naturlige kontur. Testen udføres med et teststempel udformet som kroppens kontur fra enden og op til nakken (længde 600 mm og bredde cirka 250 mm med en lændedybde på cirka 25 mm). Stemplet belastes med forskelligt tryk for at simulere tre forskellige kropstyper. 350 N for en mindre/lettere person, 450 N for en mellemstor/middeltung person og 500 N for en større/tungere person. Måleværdien viser støtten i lænden og angives i Newton.

A5

Sengens åndbarhed angiver sengens evne til at aflede fugt/sved fra kroppen. Åndbarheden testes ved hjælp af en dukke, som udsondrer fugt/sved som et normalt menneske ved søvn. Dukken placeres under et standarddække, og målingerne foretages kontinuerligt i 7 timer ved en rumtemperatur på 21 grader Celsius. Åndbarheden baseres på måleværdien efter 7 timer og angives i procent relativ fugtighed.

A6

Sengens varmeisolerende evne angiver sengens evne til at holde på varmen fra kroppen. Isolationsevnen testes ved hjælp af en dukke, som holder en kropstempetatur som et normalt menneske ved søvn. Dukken placeres under et standarddække, og målingerne foretages kontinuerligt i 7 timer ved en rumtemperatur på 21 grader Celsius. Isolationsevnen baseres på måleværdien efter 7 timer og angives i procent relativ fugtighed.

B. Test af holdbarhed og styrke (RISE)

1.   Udmattelsestest af fjedringsegenskaber

2.   Udmattelsestest af seng, skelet og bund

3.   Udmattelsestest af sengeside

4.   Støttetest af seng, skelet og bund

5.   Udmattelse af justeringsmekanisme og motorer (eleveationssenge)

6.   Statisk belastning i oprejst position (elevationssenge)

7.   Støttetest i oprejst position (elevationssenge)

Udmattelses- og støttetest (B1 – B4) udføres med samme belastning og med samme antal cyklusser for boksmadrasser, kontinentalsenge og elevationssenge. Enkeltstående madrasser gennemgår delmomenterne B1 – B3. Topmadrasser testes separat under delmoment C (se nedenfor). Bedømmelse af sætning i sengefladen efter udmattelsestesten foretages både med og uden topmadras. Test B5 – B7 fokuserer kun på elevationssenge.

B1

Udmattelse af fjedringsegenskaberne testes ved, at sengen udsættes for 45.000 overrulninger af en 140 kg tung tromle. Udmattelsestesten svarer til den belastning, som sengen udsættes for i løbet af cirka 10-12 års normal anvendelse.

B2

Udmattelse af seng, skelet og bund testes ved, at sengen udsættes for 25.000 tryk med en kraft af 1.000 Newton. Trykbelastningen foretages i sengens midte og ved sengens kort- og langside.

Efter udmattelsestest af fjedringsegenskaber, seng, skelet og bund foretages måling af højdetab (sætning i mm) og ændringer i sengens hårdhedsindeks (fjedringsegenskaber på en 10-trinsskala). Målingerne af sætningen udføres efter, at sengen har genoprettet sig (5 timer efter afsluttet udmattelsestest).

B3

Udmattelsestest af sengens langside testes ved at udsætte begge sengens langsider for 25.000 tryk med en belastning på 1.000 Newton. Testen simulerer den belastning, som sengen udsættes for, når man sidder på kanten. Efter udmattelsestesten af sengens langside foretages målinger af højdetab (sætning) på sengens sider.

B4

Støttetest af seng, skelet og bund simulerer højere belastning, som fx opstår, når børn hopper i sengen (udføres kun på boksmadrasser, kontinentalsenge og elevationssenge). I testen slippes en vægt på 35 kg fra 30 cm højde på 6 forskellige steder i sengen, 10 gange hvert sted.

Efter gennemført udmattelses- og styrketest sprættes sengene op og inspiceres for eventuelle skader på fjedre/lameller og pockets, mellemlag (skumlag over fjederlaget), sengeramme eller bundlameller.

B5 – B7 (elevationssenge)

Hovedenden og fodenden hæves med hhv. 15 og 10 cm.

Statisk belastning på 90 kg i 10 sekunder. 10 gange for hvert hjørne + 10 gange i "knæbøjningen". Belastningen foretages 20 cm diagonalt ind fra de respektive hjørner + 20 cm ind fra de respektive langsider i "knæbøjningen". Statisk belastning svarer til belastningen fra en tungere person, som sætter sig på sengen.

Kanttest (90 kg) i samme punkter som den statiske belastning (500 tryk i de respektive hjørner + 500 tryk i de respektive sider af "knæbøjningen"). Belastning svarer til en person på 90 kg, som sætter sig på sengen.

Funktionskontrol efter afsluttet test af seng.

Udmattelsestest, hvor sengen hæves og sænkes i hoved- og fodende 1.000 gange. Sengen belastes svarende til en person, som vejer 120 kg.

Gentagelse af statisk belastning, kanttest og efterfølgende funktionskontrol iht. punkt 1 til 4 ovenfor.

C. Test af holdbarhed i skumsektioner (madrassens kerne) (RISE & RISE IVF)

1. Kompressionstest af madrassens kerne

2. Betrækkets robusthed (dannelse af fnuller)

3. Analyse af sundhedsskadelige kemikalier.

C1