Meny
  • Foto: Anna Sigge
-A A +A

Topmadrassen kan forværre sengens ergonomi

Der er store forskelle mellem forskellige senges evne til at give støtte og aflastning til kroppen. Desuden kan topmadrassen forværre sengens ergonomiske egenskaber. Det viser Testfaktas laboratorietest af 8 senge, der sælges på det danske marked.

Testfakta Research har, som opgave for den norske producent Ekornes, laboratorietestet et udvalg af senge fra de større producenter på det danske marked. I testen sammenlignedes både komfort og kvalitet for ti almindelige 90-senge med spiralfjederbund og topmadras.

Testfakta har for første gang anvendt det uafhængige tyske laboratorium EIM – Ergonomie Institut i München. EIM har i de sidste 25 år specialiseret sig i at teste senge, madrasser og stoles ergonomiske egenskaber. Testlederne på EIM har unik viden om hvordan møbler bør tilpasses for at gøre menneskers siddende og liggende tilværelse så bekvem som muligt.

– Vi er frem for alt et testinstitut, men vi er også konsulenter for forskellige virksomheder, som vil arbejde med at forbedre deres produkters ergonomiske egenskaber. Vi har udviklet specielle testmetoder, hvor vi går ud fra ergonomi og hvor man kan optimere et produkt til at sidde og ligge i, fortæller Dr. Florian Heidinger, testleder hos EIM.

Gennem EIM har vi udviklet vores test af sengenes ergonomiske egenskaber, ved blandt andet at udføre målinger af hvor godt sengene aflaster og støtter hele kroppen, og hvordan de opretholder rygradens naturlige form.
EIMs test omfatter sengenes ergonomiske egenskaber med hensyn til affjedringens hårdhed, fleksibilitet, støtte og trykfordelende egenskaber for forskellige kropsdele og hele kroppen. I testene er man gået ud fra tre forskellige kropstyper – let, middel og tung.
For at kroppen skal kunne trives i en seng kræves en varierende affjedringshårdhed eller zoneinddeling. Der bør være en blødere affjedring ved skulderpartiet, en noget hårdere ved ryggens svaj og mellem blød ved hoften for at sengen skal have de bedste ergonomiske egenskaber. Samtlige senge i testen, undtagen Dux, har en mere eller mindre tydelig zoneinddelt affjedringshårdhed.

– Alle dele i konstruktionen af en seng er vigtige for ergonomien. En mindre detalje, som topmadrassens betræk, kan have en negativ virkning på en meget god sengebund. Konstruktionsfejl kan påvirke funktionen vældig meget, siger Dr. Florian Heidinger.

At topmadrassen kan have en både positiv og negativ påvirkning af en sengs ergonomiske egenskaber påvises tydeligt i testen. Mens topmadrassen til Dux sengen har en god indvirkning på ergonomien, så har Wonderlands topmadras en forværrende effekt for sengebundens ergonomiske egenskaber. Også sengenes åndbarhed påvirkes meget af topmadrassen. Den relative fugtighed efter en nats søvn varierer mellem 53 for de bedste og som 60 procent for de dårligste i testen.

Testen viser også, at der er store forskelle på sengenes hårdhed på trods af, at de alle sælges som medium hårde. Generelt passer en fastere affjedring bedre til en lidt tungere person, hvilket til dels bekræftes af resultatet fra testen. Svanes seng, som har en noget fastere affjedring, udviser bedre ergonomiske egenskaber for middel tunge og tungere personer.

– At de bedste senge i testen sammenlagt har så gode ergonomiske egenskaber skyldes, at deres konstruktion er helt gennemtænkt, mener Dr. Florian Heidinger.

– De opfylder alle de krav man stille til elasticitet, og zoneinddelingen i sengene er så god den kan blive. De senge, som har fået dårligere resultater, har for eksempel for stive betræk eller for hårde bunde, siger Dr. Florian Heidinger.

SP Sveriges Tekniske Forskningsinstitut har udført styrke- og holdbarhedstests af sengene. For at teste hvor godt sengene klarer mange års anvendelse, er sengene blandt andet blevet udsat for 45.000 overrulninger med en 140 kilo tung tromle. Det svarer til den belastning, som sengen udsættes for i løbet af omkring 10 til 12 års anvendelse. SP har også udført stødafprøvninger på seng, stel og bund for at se hvor godt de klarer børn, der hopper op og ned i sengene.

Ingen af sengene i testen fik nogen større sammensynkninger eller forandring af affjedringen efter styrketesten. Derimod var der mange af sengene, som udviste skader efter stødafprøvningen.

– Nogle af sengene har fået flere skader end andre. Det er alt fra nubret betrækstof til revnede eller knækkede bundribber. At ribberne knækker skyldes oftest, at træet ikke er knastfrit eller tilstrækkeligt spændstigt. Mange af sengene har desuden en tyndere affjedring ved de korte sider, hvilket gør dem ekstra følsomme over for stød ved hoved og fødder, og det er netop der ribberne tog skade ved stødafprøvningen, forklarer Bengt-Åke Andersson, testleder på SP.

Samlet vinder af testen er Svane Zefir fra Ekornes, som udviser både gode komfort egenskaber og klarer SPs hårde styrketest uden nogen skader.

– Det her kommer ikke som en overraskelse, eftersom vores senge er grundigt testede og bygget op omkring de tre vigtigste funktioner i forbindelse med god komfort – åndbarhed, støtte og aflastning, siger Jon Anders Höntorp, udviklingschef hos Ekornes.

Ifølge Jon Anders Höntorp forklares de gode komfort egenskaber med, at man anvender et materiale, som kaldes Intelligel. Materialet har frem for alt en meget god trykaflastende funktion, men bidrager også til sengens evne til at ånde, fortsætter Jon Anders.

Klicka här för att läsa testet på finska

Klicka här för att läsa testet på svenska

 

Fler tester och nyheter från Testfakta