Meny
  • Luftrenser.
    Foto: Frazer Waller
  • Luftrenser.
    Foto: Frazer Waller
  • Luftrenser.
    Foto: Frazer Waller
  • Luftrenser.
    Foto: Frazer Waller
-A A +A

Sådan undgår du at komme i modvind, når du køber ny luftrenser

Allergi eller ej – et godt indeklima bliver mere og mere vigtigt. En luftrenser kan gøre en stor forskel, men producenternes kapacitetsmål er ofte svære at tolke, og det er ikke let at sammenligne forskellige fabrikater. Testfakta Researchs laboratorietest viser fx, at luftrenseren fra Blueair har flere gange højere kapacitet end sammenlignelige modeller.

Partikler fra udstødning og dæk får flere og flere byer til at indføre begrænsninger på brugen af køretøjer. I Stockholm er det fx forbudt at bruge pigdæk på særligt udsatte gader. I Tyskland diskuteres et fremtidigt forbud mod dieselbiler i byerne. Men også vores egne hjem er en stor kilde til skadelig luftforurening. Her afgiver byggematerialer, møbler og tøj både støv, men også nogle gange skadelige kemikalier. For en del mennesker er pollenallergi et andet problem. De mikroskopiske partikler forekommer ikke bare udendørs, men hænger fast på vores tøj og kommer ind gennem åbne vinduer og ventilation.

Mange anvender luftrensere for at mindske problemerne. Og selv i forbrugernes hjem, hvor ingen lider af allergier eller har vejrtrækningsproblemer, bliver luftrenseren et stadig mere almindeligt indslag. Udbuddet af både producenter og modeller er også stedet meget. Men som forbruger er det ikke altid lige let at tolke og sammenligne de forskellige tekniske beskrivelser af kapaciteten, som producenterne vælger at fremhæve.

Hvad kræves der af en luftrenser?

Det grundlæggende spørgsmål handler selvfølgelig om luftrenserens evne til at rense luften. Men hvad betyder egentlig mål som kubikmeter luft i timen eller rummets overflade i kvadratmeter for resultatet?

Forskellige producenter og forhandlere har også forskellige anbefalinger til, hvor mange gange luften i et rum bør renses i timen. Det svenske Astma- og Allergiforbund har udarbejdet nogle retningslinjer, som henvender sig til alle typer forbrugere. De tager blandt andet hensyn til både luftrenserens ydeevne og tekniske egenskaber, som fx støjniveau og energiforbrug. En luftrenser, som anvendes i et soveværelse, bør kunne rense luften to gange i timen. Støjniveauet skal ved den effekt helst ikke overstige 37 decibel, hvilket ca. svarer til lyden fra en almindelig mekanisk ventilation i en bolig.

For at få styr på, om producenterne lever op til de grundlæggende krav, har Testfakta Research på opdrag fra producenten Blueair gennemført en sammenlignende laboratorietest af luftrensere på det nordiske og britiske marked.

Kapacitetsmæssigt repræsenterer udvalget mellemsegment af luftrensere. Producenternes kapacitetsangivelser varierer meget, og branchen mangler en ensartet måde at deklarere værdierne på. Nogle modeller angiver kapaciteten i kvadratmeter, andre i kubikmeter. Og ofte skrives der kun om, hvor gode de er til at cirkulere luften i rummet, og ikke hvor gode de er til at rense luften.

Så testede vi …

Testen blev udført af de akkrediterede og uafhængige laboratorier Intertek og IBR Laboratories i Storbritannien. Testen er inddelt i fire momenter: luftrensning ved 37 decibel, luftrensning ved maks. effekt, brugervenlighed og ozonudslip. Luftrensning henviser til evnen til at rense luften for pollen og støv.

… og fik helt tydelige resultater

I den samlede bedømmelse af udfaldet vejer luftrensningskapaciteten – af helt naturlige årsager – tungest, uanset effektniveau. Kortfattet viser testresultaterne en meget stor variation i evnen til at rense luften. Der er i nogle tilfælde også store afvigelser mellem den effekt, som producenterne deklarerer, og den, som blev opnået i testen. Et eksempel på dette er Stadler Form, som ved maks. effekt opgiver, at luftrenseren kan klare et rum på 50 kvadratmeter, men faktisk kun formår at rense 14 kvadratmeter.
Den højst målte luftrensningskapaciteten har Blueair Classic 405 helt klart. Allerede ved lav effekt klarer Blueair at rense luften i et rum på 41 kvadratmeter, sammenlignet med 5-24 kvadratmeter for de øvrige.

Luftrenseren Airfree P100 viste ingen mærkbar luftrensningseffekt på pollen og støv i laboratorietesten. Airfree producerer næsten ingen målbar luftstrøm, fordi den ikke har nogen ventilator. Airfree har en teknik, som bygger på luftkonvektion og forbrænding af forurening gennem et varmelegeme, som varmer den indkommende luft op til 200 °C. Ifølge Airfree kan man ikke måle produktets ydeevne med den metode, som er blevet brugt i vores test, fordi den ikke filtrerer, men ødelægger forureningen. For at måle Airfrees effekt skal luften gennemgå en mikrobiologisk analyse, hvilket tyder på, at den kun skulle have effekt på bakterier og andre mikroorganismer og ikke på pollen og støv.

Også brugervenligheden blev undersøgt

I vurderingen af luftrensernes brugervenlighed har laboratoriets eksperter blandt andet set på, hvordan kontroller og knapper er udformet, og hvor nemt det er at skifte filter. De fleste af luftrenserne er ret nemme at bruge, men det kan være lidt svært at skifte filter på nogle af modellerne. Blandt andet trækker det besværlige filterskift noget ned i den samlede vurdering af Wilfa og Blueair.

Ozon – intet problem

Lige præcis ozon og luftrensere har været flittigt debatteret. Der kan dannes ozon af luftrensere, der anvender en filterteknik, hvor luften renses ved, at partiklerne lades (ioniseres). Ozonet dannes, når også luften, som indeholder partikler, ioniseres. EU har klare retningslinjer for dette, for hvis ozonet overstiger visse grænseværdier, kan det være sundhedsfarligt. Men testen viser, at ingen af luftrenserne oversteg disse grænseværdier. 

Fler tester och nyheter från Testfakta