Meny
  • Test av robotstøvsugere
    Hvor god er robotstøvsugeren til at navigere mellem møblerne og finde snavset? Maskinerne blev testet på en bane med forskellige forhindringer. Foto: Frazer Waller
  • Robotstøvsugernes rengøringsevne blev testet på både hårdt gulv
    Robotstøvsugernes rengøringsevne blev testet på både hårdt gulv og på tæpper. Foto: Frazer Waller
  • Testfaktas test viser, at evnen til at gøre rent varierer kraftigt mellem de forskellige robotstøvsugere.
    Testfaktas test viser, at evnen til at gøre rent varierer kraftigt mellem de forskellige robotstøvsugere. Foto: Frazer Waller
-A A +A

Robotstøvsugere - så godt gør de rent

Hav ikke for høje forventninger, når du køber en robotstøvsuger, og vælg modellen med omhu. Testfaktas test af syv forskellige mærker viser, at der er meget stor forskel på, hvor gode de er til at gøre rent.

Et renere hjem uden at bruge mere tid på at gøre rent – det lyder naturligvis tiltalende. Men hvis du tror, at en robotstøvsuger er lige så god som en almindelig støvsuger og måske kan erstatte den hånddrevne maskine, har du desværre sat barren for højt.

– Robotstøvsugeren er snarere et supplement. En almindelig manuel støvsuger er langt mere kraftfuld og får mere med, især langs kanter og i hjørner. Hvis det skal blive helt rent, er du nødt til at tage din manuelle støvsuger frem med jævne mellemrum for at fjerne det, som robotstøvsugeren ikke har fået med, siger Paul Rogers, som er testleder på det britiske laboratorium Intertek, hvor Testfakta har fået testet syv forskellige mærker.

Der er stor forskel på, hvor godt de forskellige robotstøvsugere gør rent.

Den absolut bedste er Electrolux, som fjernede mere end 95 procent af teststøvet fra det hårde gulv. Det skal ses i forhold til testens ringeste maskine, Skantic, som kun fik 38 procent af støvet med.

Electrolux kommer også bedst ind langs kanter og i hjørner og er desuden en af de få maskiner i testen, der formår at fjerne nullermænd og støv fra tæppet.

– Netop fibre på tæpper var det testmoment, som robotstøvsugerne havde størst problemer med, siger Paul Rogers.

Miele, som er en af de dyrere maskiner i testen, var den, der klarede sig dårligst på tæppet.

Den gik også uden om en masse snavs, da maskinernes navigationsevne blev testet. Her skulle robotstøvsugerne køre på en testbane med stole, borde og andre forhindringer, som normalt findes i et hjem. På gulvet mellem forhindringerne var der 42 kontrolområder med støv. Da områderne blev undersøgt efter støvsugningen, dumpede Miele og Neato på 11 af de 42 områder.

Miele ender dermed næstsidst i testen med et slutresultat, som kun ligger en anelse højere end lavprismærket Skantic.

Til forskel fra de fleste almindelige støvsugere har robotstøvsugere små, poseløse beholdere, som snavset samles i. Alle skal tømmes ofte, men beholderne i Skantic og Cleanmate er meget små og skal derfor tømmes lidt for ofte.

– Det er besværligt for brugeren og kan hurtigt blive et problem, eftersom sugeevnen forringes markant, når støvbeholderen bliver for fyldt, siger Paul Rogers.

Cleanmates støvbeholder er desuden ekstremt svær at åbne.

– Jeg tror kun, at halvdelen af befolkningen vil kunne åbne den. Man skal have store og meget stærke hænder for at klare det.

Et andet aspekt i forhold til valg af robotstøvsuger er lydniveauet. Skantic, Cleanmate og Neato larmer så meget, når de er i gang, at det er svært at føre en normal samtale i det samme lokale. Den eneste maskine, som virkelig er støjsvag, er den fra LG. Man skal dog ikke regne med, at den kan køre, mens man sover, mener Paul Rogers.

– Alle maskiner kører ind i ting og skubber rundt på stole, så det larmer. Der er en risiko for, at man vågner og tror, at man har fået ubudne gæster.

 

Relaterade artiklar

Fler tester och nyheter från Testfakta