Meny
  • Knivenes evne til at bevare skarpheden testes blandt andet ved at skære i en svinekam. Foto: Anna Sigge
  • Skarpheden måles ved at lade knivene skære gennem en stabel papirstrimler. Foto: Anna Sigge
-A A +A

De skarpeste knive i skuffen

Kniven kan blive din bedste ven i køkkenet – hvis den er god og vedligeholdes rigtigt. Men der er store forskelle mellem de forskellige mærker, og høj pris er ikke altid en garanti for skarphed.

En skarp kniv gør madlavningen både sjovere og bedre. Men i mange danske køkkener er skuffen fyldt med knive, uden at nogen af dem nødvendigvis er særlig gode eller skarpe.

– Folk har som regel for mange knive, som de ikke vedligeholder godt nok på. Hvis man i stedet har en god kniv og vedligeholder den godt, kan man bruge den til det meste, og den kan holde resten af livet, siger Karl-Magnus Edberg, som er kokkelærer på restaurantskolen i Grythyttan.

Spørgsmålet er blot, hvilken kniv man skal købe – om man vil starte på en frisk? Testfakta har sammenlignet otte forskellige kokkeknive i forskellige prisklasser hos SP, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut. Laboratoriet testede både skarphed i nye knive, hvor hurtigt kniven bliver slidt, og hvor let det er gøre æggen skarp igen, når den er blevet sløv. Derudover måles bladets styrke og fleksibilitet. Et brugerpanel bedømte også, hvordan kniven er at anvende.

Lidt forenklet findes der to typer knive: De, der er skarpe fra starten, slides hurtigt og meget, men er lette at skærpe igen. Og så er der de knive, der ikke påvirkes så meget, men mere bevarer et jævnt niveau gennem hele testprocessen. Hvilken type, der passer bedst, er naturligvis en smagssag og afhænger af, hvor ofte man er indstillet på at skulle finde slibesten eller strygestål frem.

– Grunden til, at knive ikke er lige lette at slide og slibe skarpe igen, afhænger først og fremmest af hvor hårdt stålet er, men også hvilke legeringer der er anvendt i stålet. Slibevinklen på æggen spiller også en rolle, fortæller knivsliberen Johnny Hellergård fra Slipkliniken i Stockholm.

– De fleste går ofte efter den gyldne middelvej: En kniv, som både er skarp og bevarer sin skarphed, men samtidig ikke er for svær at skærpe med strygestålet.

Når resultaterne fra testens forskellige dele regnes sammen, viser det sig, at der er meget jævnt i toppen. Bedst i test er OBH Nordicas kniv, som er skarpest af alle, når den er ny, og stadig skarpest efter slidstyrketestene. På en delt andenplads kommer knivene fra Mac og Chroma. Mac-kniven taber mest i skarphed af alle knivene i slidstyrketesten, men bliver også overlegen skarpest, når den slibes op igen. Laveste resultat opnår knivene fra Lion Sabatier og Ikea. Som nye er de kun halvt så skarpe, som de skarpeste knive i testen.

Ud over skarpheden skal den, der vælger kniv, selvfølgelig også vurdere, hvordan den er at arbejde med. Nogle foretrækker en lettere kniv, andre vil gerne have en mere lidt mere tyngde.

– Kniven skal ligge godt i hånden. Den skal heller ikke være større, end man kan håndtere, siger Karl-Magnus Edberg.

– Meget handler også om vane. Og man bliver desværre ikke nogen mesterkok, bare fordi man har en skarp kniv. Et tip er at købe fem kilo løg sammen med den nye kniv og så arbejde sig ind på kniven. Så skal man nok få styr på teknikken.

Fakta 

Fire knivtips fra kokken

  1. Før eller senere bliver alle knive sløve. Køb et slibestål eller en sten, og lær at bruge det.
  2. Anskaf et godt skærebræt. For at undgå at æggen bliver unødigt sløv for hurtigt, skal kniven føres i vuggende bevægelser mod skærebrættet, når du skærer.
  3. Kniven bør ikke ligge løst sammen med andre knive eller redskaber i en skuffe eller bestikbakke.
  4. Sørg for, at dine hænder er rene og tørre, når du håndterer kniven, ellers er der risiko for, at de glider, så du risikerer at skære dig. 

Fler tester och nyheter från Testfakta