Meny
-A A +A

Tests på bestilling

Hos Testfakta udfører vi ikke bare tests på bestilling fra de forskellige medier – vi udfører også tests for producenter og forhandlere. Nogle af disse testresultater kan du læse her. Selvom disse tests ikke produceres på Testfaktas initiativ, er det de samme laboratorier og samme metoder, som står bag resultaterne.

Testfaktas bestillingsvirksomhed (Testfakta Research Nordic AB) blev etableret i 2008 med det formål at hjælpe kvalitetsbevidste producenter med at udvikle, forbedre og kommunikere deres produktudbud til forbrugerne. Gennem vores unikke netværk af europæiske testlaboratorier bistår vi med alt fra test af prototyper til sammenlignende tests, som viser et produkts relative fordele.

Bestillingsvirksomheden bygger på samme koncept som den redaktionelle virksomhed – hvor vi som uafhængig part viser relevante forskelle mellem forskellige produktalternativer på markedet. Det, der adskiller bestillingstests fra redaktionelle tests, er, at de bestilles og finansieres af en producent eller forhandler og ikke af et nordisk medie som redaktionelle tests. I de tilfælde, hvor opdragsgiveren vælger at kommunikere resultatet fra en bestillingstest, publiceres dette på Testfaktas forbrugerside med tydelig information om, at der er tale om en bestillingstest, og hvilken virksomhed der står bag.

Det er altid opdragsgiverens beslutning, om en test skal kommunikeres eller ej, hvilket forklarer, hvorfor opdragsgiverens produkt altid tager sig godt ud i publicerede tests. Langt fra alle tests publiceres. Ofte vælger en opdragsgiver kun at anvende resultatet til udvikling og forbedring af sit produkt i forhold til konkurrenterne.

Læs mere om bestillingsvirksomheden på www.testfakta.com/dk

Fler tester och nyheter från Testfakta