Puden lige så vigtig for søvnen som sengen

Puden lige så vigtig for søvnen som sengen

Foto: Anna Sigge
Foto: Anna Sigge
Foto: Anna Sigge
Foto: Anna Sigge
Foto: Anna Sigge
Foto: Anna Sigge
Foto: Anna Sigge
Foto: Anna Sigge
Foto: Anna Sigge
Foto: Anna Sigge
Laboratorietest

En god hovedpude er lige så vigtig for nattesøvnen som en god seng. Men det er svært at vide, hvad man får, når man køber hovedpude. Testfakta har testet otte forskellige mærker.

Laboratorietest
Lotta Hedin Publicerad: 23 sep, 2015

Mange dansker bruger titusindvis af kroner på en god seng, men når det gælder hovedpuden er man ikke nær så kræsen.
– Det er synd, for puden er lige så vigtig for søvnen som sengen, siger dr. Florian Heidinger, der er specialist i ergonomi og testleder på Ergonomie Institut München, hvor Testfakta har testet otte forskellige puder i syntetmaterialer.
– Kombinationen mellem seng og pude skal være rigtig for at give en korrekt sovestilling og for, at musklerne i nakken skal kunne slappe af. En forkert hovedpude kan give problemer med hovedpine og spændinger i ryg og nakke, siger han.

For at finde den rigtige model er det vigtigt, at man tester puden, før man køber. Det skal ske på en seng med samme hårdhedsgrad, som man har derhjemme, og i den stilling, man plejer at ligge i. Man kan ikke læse sig til, hvordan en pude føles. Der er heller ikke nogen standard for, hvad det betyder, når der står "høj" eller "medium". Problemet bliver tydeligt, når laboratoriet måler pudens hvilehøjde, altså den højde, hvor hovedet bæres oppe og ikke synker ned mere.

Puderne fra Åhléns og Mio har samme  fyldningsvægt og angives begge til at være høje, men hvilehøjden adskiller sig med mere end 2,5 centimeter, hvis man ligger på siden.
– Et par centimeter er en kæmpe forskel, når det gælder puder, siger Florian Heidinger.

Testen viser også, at der er forskel på pudernes trykaflastningsevne, hvor godt de transporterer fugt væk, og hvor godt de holder formen, når man vasker dem.

Pudernes evne til at trykaflaste og fordele hovedets tyngde over en større overflade er vigtig for, at det skal føles behageligt. Hvis puden ikke gør det, og trykket mod hovedet bliver for stort, kan det føre til, at man vågner hele tiden og har brug for at skifte stilling. På dette punkt var forskellene mellem puderne små, men Ikea er bedst og Åhléns dårligst.

Testvinder er puden fra Höie, som holder formen bedst, har en god trykaflastning og også leder fugt væk og har god åndbarhed. Den dårligste slutbedømmelse får puderne fra Mille Notti og Åhléns, frem for alt på grund af deres dårlige åndbarhed. De to puder er fyldt med såkaldte fossflakes – et materiale, som ligner fint skåret plastfolie. Overtræksstoffet er også meget tæt.
– Hvis man ved, at man har let ved at svede, bør man ikke vælge en af disse to, siger Florian Heidinger.

En fordel ved puder i syntetmaterialer er, at de er lette at vaske. Testfakta lod tekstillaboratoriet Swerea I Mölndal vaske og tørre puderne i henhold til instruktionerne tre gange og derefter kontrollere, om de holdt formen.

 I Ikeas pude var fyldet begyndt at klumpe efter vaskene. I øvrigt klarede fyldet sig godt. Derimod krympede flere af puderne i længden og bredden.
– Hvis pudens form ændres, kan det medføre, at hvilehøjden ændrer sig, og det er naturligvis ikke godt. Tidligere tests viser, at mange er meget følsomme i forhold til dette, særligt hvis man har problemer med nakke og ryg, siger Florian Heidinger.

Sådan vælger du den rigtige pude

Der er flere ting at tænke på, når du skal vælge pude:

Sovestilling
Hvis du ofte sover på siden, bør du som regel have en høj pude, hvis du sover på ryggen, bør du have en mellemhøj pude, og hvis du sover på maven, bør du have en lav pude for, at nakken kan holdes lige i forhold til ryggen.

Madrassens hårdhed
Jo 0hårdere madrassen er (kroppen synker ikke ned i madrassen), desto højere pude er der behov for.

Kropsform
Hvis du sover på siden, spiller skulderbredden en rolle. En bredskuldret person har brug for en ekstra høj pude. Hvis du sover på ryggen og normalt har en holdning, hvor hovedet er fremskudt, har du også brug for en lidt højere pude.

Dun eller syntet?
Dunpuder og -dyner betragtes som bedre til at transportere fugt væk og justere temperaturen end syntetmaterialer. Puder i syntetmateriale anbefales ofte til allergikere og er ofte lettere at vaske, eftersom de tørrer hurtigere.

Ifølge Astma- og Allergiforbundet kan mider (som kan forårsage allergi) forekomme lige meget i dun- som i syntetpuder. For at holde mideforekomsten nede bør betrækket på puden være tætvævet og af bomuld, og puden skal kunne vaskes ved 60 grader. 

Fakta

 

Testene er gennemført af Ergonomie Institut München og Swerea IVF i Mölndal i Sverige. Udvælgelseskriterier for testen var puder af syntetmaterialer, klassificeret som medium til faste til personer, der sover på ryggen eller muligvis på siden, med en fyldvægt på mellem 450 og 650 gram.

Testen bestod af flere dele:

  • Måling af pudernes hvilehøjde (ikke karakterbedømt)
    Laboratoriet placerede et testhoved med en tyngde, som repræsenterer trykket fra et hovede i normalstørrelse (43 Newton) på puden. Hvilehøjden er der, hvor hovedet bæres oppe og ikke længere synker ned i materialet.
  • Trykaflastningsevne
    Laboratoriet anvender et testhoved, som måler trykket mod kontaktfladen, når hovedet ligger på puden. Hvis puden fordeler tyngden fra hovedet over et større område, bliver trykket mindre, og det føles mere behageligt.
  • Fugttransport
    Med et testhoved, som afgiver fugt og varme svarende til et rigtig hoved, måles temperatur og fugtighed ved kontaktfladen mellem hovedet og puderne. Testen varede syv timer.
  • Dimensionsændring efter vask (Swerea)
    Pudernes længde, bredde og tykkelse måles før og efter tre vaske. Laboratoriet bedømte også, om fyldes ændrede sig.

Ladda ner tabell med testresultat som PDF

Fler nyheter

Laboratorietest

Robotstøvsugere - så godt gør de rent

Hav ikke for høje forventninger, når du køber en robotstøvsuger, og vælg modellen med omhu. Testfaktas test af syv forskellige mærker viser, at der er meget stor forskel på, hvor gode de er til at gøre rent.

Laboratorietest

Klassiker vinder overlegent i test

Det er værd at bruge et par ekstra kroner på en klassisk mærkevaresaks, viser Testfaktas test. Flere andre modeller klipper dårligt, allerede som nye og forringes hurtigt af slitage.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Træt af flade batterier

Testfakta Research har i en laboratorietest sammenlignet kapacitet og levetid på markedets mest gængse AA-batterier. Testen viser, at de gode fabrikater har 20 til 40 procent bedre kapacitet, afhængigt af anvendelsesområde.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Sådan undgår du at komme i modvind, når du køber ny luftrenser

Allergi eller ej – et godt indeklima bliver mere og mere vigtigt. En luftrenser kan gøre en stor forskel, men producenternes kapacitetsmål er ofte svære at tolke, og det er ikke let at sammenligne forskellige fabrikater.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Gode pensler gør arbejdet hurtigere

Med en god pensel får du et flottere slutresultat, du skal dyppe penslen sjældnere, og du undgår løse hår i malingen. Det viser Testfaktas Researchs store laboratorietest af pensler.

Laboratorietest

Højt niveau inden for energivenlige støvsugere

En støvsugers kapacitet sidder ikke bare i motoren, viser Testfaktas test. EU's nye krav til energivenlige støvsugere har løftet niveauet i maskinerne, vurderer laboratoriet.

Laboratorietest

De skarpeste knive i skuffen

Kniven kan blive din bedste ven i køkkenet – hvis den er god og vedligeholdes rigtigt. Men der er store forskelle mellem de forskellige mærker, og høj pris er ikke altid en garanti for skarphed.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Smart børste bedst til plak og tandkød

Tandlægen råder ofte folk til at skifte til eltandbørste. Men hvor meget bedre bliver det med en eltandbørste, og er der nogen forskel på de forskellige modeller? Testfakta Research har testet seks forskellige modeller i premiumklassen. Resultatet bekræfter tandlægens råd, men viser også, at visse modeller er klart mere effektive end andre.

Laboratorietest

Stor forskel på batteriers levetid

Har du ladet dine gadgets op med de rigtige batterier? Testfakta har sammenlignet, hvilke mærker der giver længst levetid til digitalkameraet eller børnenes spillekonsol.

Laboratorietest

Spar tusindvis af kroner årligt på det rette hundefoder

Hundefoder kan koste op til 10.000 kroner årligt. Men der findes gode produkter til en tredjedel af prisen, viser Testfaktas test.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Glansen skiller opvaskemidlerne

Mange opvasketabletter rengør godt. Men glas og bestik skal helst også være blankt og skinnende, når du tager det ud af maskinen. Evnen til at opretholde glansen var det, der var afgørende i testfaktas store nordiske laboratorietest af forskellige maskinopvaskemidler.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Kun ét vaskemiddel fjerner alle typer pletter

Næsten alle mærker må give op over for en eller flere typer pletter. Det viser en stor laboratorietest af flydende vaskemidler som Testfakta Research udført på vegne af producenten Unilever.

UPPDRAGSTEST
Laboratorietest

Store forskelle i rengøringsevne

Udfordringerne er mange, når det er tid til at gøre badeværelset rent. For femte år i træk er det den kalkopløsende evne, der får det mest effektive rengøringsmiddel til at skille sig ud. Det viser Testfakta Researchs laboratorietest af otte almindelige rengøringsmidler til badeværelser på det svenske marked.

Om Testfakta

Sedan 2001 har Testfakta underlättat köpbeslut och påverkat tillverkare genom oberoende tester, guider och journalistik.

Läs mer om Testfakta här.