Plaster og papir, bandage og bacon. Saksen er ikke det dyreste, men helt klart et af de mest anvendte redskaber i hjemmet. Alligevel kæmper mange af os i årevis med dårlige sakse, som vi af uklare årsager beholder. Den dag du bestemmer dig for at skifte, gælder det dog om at være vågen, så du ikke får et nyt irritationsobjekt i skuffen. Det er nemlig langt fra alle sakse, der holder distancen, viser Testfaktas test.
– Når det gælder sakse, er det detaljerne, der skiller de gode fra de dårlige, men det er tydeligt, at mange producenter ikke leverer varen. Enten har de ikke den nødvendige viden, eller også er de ligeglade med at kontrollere kvaliteten, siger Roger Hamby, der er forskningschef på det britiske laboratorium Catra, som har speciale i stålværktøj.
Laboratoriet undersøgte saksenes klippeevne på sytten forskellige typer materiale, som papir, gaze, hårde plastemballager og bacon. Derefter udsættes saksene for slitage, der minder om det slid, de får, når man bruger dem. Saksene åbnes og lukkes 5.000 gange i en maskine, hvorefter deres klippeevne testes igen.
Resultaterne viste meget store forskelle: Fiskars Classic universalsaks klipper efter de 5.000 cyklusser i slitagemaskinen stadig bedre end de øvrige sakse gør fra nye.
Det dårligste resultat opnår saksen fra Master Class. Selvom den koster 130 kroner, og emballagen lover titaniumhårde klinger, bliver den som ny kun godkendt i en tredjedel af klippetestene. Efter slitagen er den helt uanvendelig – det eneste, den kan klippe i, er aluminiumsfolie.
– Det sørgelige er, at forbrugeren må stole på forhandleren. Man kan jo ikke prøve en saks i butikken før købet, da de altid er indpakket i emballagen, siger Roger Hamby.
Saksen fra Orthex udmærker sig også negativt. Den klipper nogenlunde fra starten, men taber hele 90 procent af sin evne efter slitagen.
De store forskelle skyldes dels sakseklingernes udformning, og hvor godt de er sammenføjet.
– Tidligere blev alle sakse samlet manuelt, og der kunne man justere for små afvigelser mellem klingerne, når man monterede dem. Nu, hvor sakseproduktionen sker maskinelt, skal grundmaterialet være helt nøjagtigt fra starten. Det er det ofte ikke, hvilket mærkes på saksens funktion, siger Roger Hamby.
Saksenes evne til at klare slitagen påvirkes også af klingestålets hårdhed. Hvis kvaliteten er ujævn, og en klinge har et hårdere stål en den anden, slider det hårdere på den blødere klinge. Saksen kan så enten blive for løs eller knibe sammen og blive for stram.
Laboratoriet målte også, hvilken kraft der skulle til for at lukke saksen. Her får saksevinderen fra Fiskars minus, då den er betydeligt trægere end de andre.
– En saks, som skal klare mange forskellige materialer, skal være lidt trægere, ellers vil den ikke holde længe. Hvis man har svage hænder, kan man have brug for en løsere saks, men så bliver klippeevnen ikke nær så god. Med et universalprodukt som den her er man nødt til at gå på kompromis et eller andet sted, siger Roger Hamby.
